- Når jeg siger, at vi på Civagaard producerer grise på den her måde, så er det fordi vi virkelig gør det sådan - hver gang, pointerer driftsleder Frank Johansen.

- Har vi besluttet, at de nyfødte smågrise skal have ét pumpeslag Baycox på fjerdedagen, kan hverken godt sprøjtevejr i marken, høst eller weekendfri forhindre, at det sker som aftalt og besluttet. Hvis det er bedst på fjerdedagen, skal vi ikke bruge alle mulige undskyldninger og afvige fra planen ved at gøre det på tredjedagen eller femtedagen.

- Ikke sådan, at vi aldrig ændrer procedurer i stalden. Det gør vi naturligvis, hvis der er en god grund til det, og det er gennemtænkt. Men påstanden om, at mange svineproducenter er alt for villige til at gå på kompromis med fastlagte procedurer i stalden, er faktisk en af mine kæpheste, siger Frank Johansen og henviser her blandt andet til egne erfaringer fra tidligere jobs.

- Man må definere, hvordan man vil have det og sikre, at det også sker. Hos os er procedurerne noteret i en manual, og den følger vi. Opstår der for eksempel et problem med ledbetændelse, ved vi helt præcist, hvad vi har gjort, og det er et godt grundlag at starte på, når problemet skal løses.

- Hver gang man åbner et fagblad, kan man finde gode grunde til at ændre rutiner. Det dur bare ikke at lave om på tingene hele tiden. Der er beviser nok på, at man ikke kan løbe søerne ude fra mejetærskeren - uanset hvor godt høstvejret var den pågældende dag, siger Frank Johansen.

I den første uge fodres to gange pr. dag. Fra uge to til fire fodres fire gange pr. dag.

To gange dagligt følger en medarbejder fodringen i farestalden. De sekunder foderventilen er åben, og afleverer de cirka 20 liter foder i foderkrybben, kan medarbejderen nå at observere og gøre notater i en lommebog fra hver faresti under dagens første fodring. Akutte ting fra denne runde må klares på en efterfølgende runde i stalden.

Ved den anden fodring har medarbejderen en skovl med og kan nå at rense stien, hvis det er påkrævet. Fodringen i farestalden tager godt en halv time pr. gang.

- Udgangspunktet er en fodermængde, der følger en nogenlunde lineær udvikling fra tildeling af to foderenheder på dag ét og op til 8,5 foderenhed på 19. dagen. Det betyder, at vi måske regulerer op med 50 procent allerede dagen efter. Fra 14. dagen begynder vi igen at reducere fodermængden, som helst skal være i niveauet 10-12 foderenheder efter 19 dage, forklarer Frank Johansen.

Den blanding, der fodres med i farestalden, indeholder 15 procent majs og ligger på 115 foderenheder pr. 100 kilo.

- Desuden behandles alle grise helt konsekvent med 0,5 ml. antibiotika mod eksempelvis navlebetændelse og ledbetændelse. Det har jeg det godt med, fordi det forebygger et endnu større forbrug af antibiotika, siger Frank Johansen.

- Kommer der sygdomme, vi skal behandle, når grisene er 14 dage gamle, vil dosen let komme op på to til tre ml. antibiotika. Dertil kommer ofte efterbehandlinger.

- Efter kuldudjævningen bruger vi i øvrigt ammesoen på den måde, at hun får alle de største grise. Og har hun selv haft 11 grise, får hun også 11 grise, når hun skal være ammeso.

Ugens rytme i farestalden indebærer desuden øremærkning af avlsgyltene om mandagen. Tirsdag skrives op til fravænning, der foregår onsdag. Torsdag kommer der nye søer ind i farestalden, og fredag går faringerne i gang.

- Når vi begynder at vaske over middag, kan vi være færdige klokken 15.00. Herefter sætter vi en varmekanon ind for sikre, at stierne er tørre, inden søerne flyttes ind onsdag aften eller torsdag morgen. På grund af de stramme arbejdsplaner i hverdagen flytter vi dog oftest søerne onsdag aften, siger Frank Johansen.

Også gulvvarmen medvirker til at udtørre lejerne efter vask. Når søerne kommer ind og skal fare, er temperaturen i stalden på 22 grader. Efter fire dage sættes den ned til 18 grader, og gulvvarmen slukkes efter 10 dage.