I næste udgave af Effektivt Landbrug vil vi således sætte spalteplads af til de mælkeproducenter, der har noget på hjertet.

Arla’s informationschef, Astrid Gade Nielsen, har lovet, at mejerikoncernen vil se på de spørgsmål og læserbreve, der eventuelt trykkes i Effektivt Landbrug. Herefter vil det være op til Arla-ledelsen, om man vil svare på spørgsmålene.

- Mine kolleger er utrygge. De tør ikke melde klart ud. Personligt har jeg har fået rigtigt mange henvendelser på det seneste – mange har jeg slet ikke nået at ringe tilbage til. Men jeg fornemmer tydeligt, at folk tøver – lige indtil de får lukket op for frustrationerne, siger Carlo Pedersen.

Man kan også sende et brev til Effektivt Landbrug, Odensevej 29, 5550 Langeskov. Brevet skal være os i hænde senest onsdag den 15. maj.

Utilfredse Arla-andelshavere har i den seneste uges tid kimet formanden i den nystiftede forening Fremtidens Mælkeproducenter ned.

- Jeg ved faktisk ikke, hvor mange indmeldelsesblanketter, vi har sendt ud i de seneste dage. Måske en 100 stykker, lød svaret fra formand Jens Pedersen, Gørløse, da Effektivt Landbrug ringede midt i sidste uge.

- Vi har, fortsætter han, fået rigtigt mange positive reaktioner. Folk er ved at komme ud af busken. Den eneste negative, der har kontaktet mig, var en Arla-repræsentant, der overhovedet ikke var til at snakke med. Så den samtale var hurtigt forbi, konstaterer han.

- Man kan jo undre sig over, at Arla-bilerne godt må tage information fra Dansk Kvæg med rundt til mælkeproducenterne. Og de tager også mod betaling for at bringe reklamesager rundt for et privat firma, ved jeg. Men vi, der ejer foretagendet, kan ikke komme til orde.

- Der er åbenbart ikke plads til kritik. Jeg har flere gange prøvet at komme igennem de officielle Arla-kanaler. Men jeg kan ikke få noget optaget. Det nyhedsbrev, vi modtager hver uge, kan jeg kun karakterisere som et Pravda-blad, fyldt med selvros af Arla. Man forstår åbenbart ikke, at det er andre ting end mælkekartonernes farve og VM i fodbold, der ligger os på sinde lige nu. Men det er desværre kun den slags information, man mener, vi skal have. Der er åbenbart ikke plads til ejerne i Arla, konstaterer Jens Pedersen.

- Vi er da parate til at se på, om der er ting, vi kan gøre bedre. Vi har også hørt, at nogen mener, vi bringer for mange solstrålehistorier. Og den kritik er vi parat til at lytte til, nævner informationschefen.

Hun påpeger videre, at de fleste andelshavere vælger at skrive eller ringe til deres folkevalgte, hvis de har kritik på hjertet. Eller også benytter de chancen for at lufte utilfredsheden på kredsmøderne i Arla.