Et bokssystem til drægtige søer er supersocialt og systemer til løsgående søer er ultraliberalt.

Med emblemer fra politiske og ideologiske grundholdninger, betegner driftsleder Frank Johansen, Civagaard A/S i Vendsyssel, nogle af de valg, han skulle træffe, da byggeriet af det 1.050 søer store staldanlæg skulle planlægges.

- I bokse kan man altid redde en laktation igennem eller holde hånden over en so, der ellers ikke kan klare sig. Det går ikke i et system med løsgående dyr, hvor det også handler om at holde sin plads i rangeringen.

- Beslutningen om, at vi på Civagaard skulle indrette drægtighedsstalden til løsgående søer, passer mig også udmærket. Jeg kunne slet ikke forestille mig at arbejde i et system, hvor dyrene konstant står i bokse.

- Men det kræver, at man vænner sig til at tænke lidt anderledes. Blandt andet er den tid forbi, hvor man kan vente på at investere til et system er gennemprøvet i alle ender og kanter. Hele tiden sker der noget nyt, og vi må hele tiden betragte systemet som noget, der er under udvikling. Et fuldskalaforsøg hvor dyrene medvirker med livet som indsats.

- I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig, det var et krav, at man i avlssystemet havde dyrene i løsgående systemer. Indekset siger jo ikke noget om dyrenes evne til at klare sig i en flok og i et system, hvor søerne går løse.

- Jeg tror da på, at når vi aldrig anvender første læg i rekruttering af kommende avlsdyr, sker der en selektion på dyrenes evne til at klare sig i det miljø og staldsystem, vi nu engang har på Civagaard, mener Frank Johansen.

- Halm koster penge og er meget arbejdskrævende, og i vores tilfælde var alene mængden på måske 1.000 bigballer afskrækkende. Vi valgte derfor alene at se halmen som et fodermiddel.

- Det betød, at drægtighedsstalden i stedet blev opbygget med redekasser og mange meter væg pr. dyr. Det betyder, at der er god plads til alle de rangstærke dyr, der altid vil lægge sig langs væggen.

Dertil kommer store spaltearealer med kanalomrøring. Selv om det er meget usædvanlig i svinestalde, har det været en succes. Kun én gang er det stoppet for os, og det ordnede sig hurtigt, fordi vi nemt kan vende omløbsretningen, forklarer Frank Johansen.

- Det aktiverer dyrene, og vi får samtidigt et godt indtryk af, hvordan de har det, siger driftslederen.

- Tre gange om ugen strør vi med staldrens for at holde smittetrykket nede.

- Vi har ingen larmende ventilatorer, og filosofien er, at dyr skal have mange kubikmeter luft. Der er et meget stort volumen i stalden, og kippen fungerer både som lyskilde og ventilationsåbning for naturlig ventilation.

- Det er også behageligt for os, der arbejder herinde, at vi altid kan se hinanden. Og dyrene vænner sig til aktiviteten, så vi aldrig oplever, at de pludselig farer op i forskrækkelse over, at en dør går op, eller et menneske kommer til syne.