Højere kapitelstakster i 2001
Kapitelstaksten for byg er for hele landet beregnet til 91,39 kr. pr. 100 kg i 2001 mod 87,37 kr. i 2000.
Kapitelstaksten for hvede er beregnet til 84,52 kr. pr. 100 kg i 2001 mod 79,80 kr. i 2000.
Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige priser, som landmændene har opnået ved salg af byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december det pågældende år.
Kapitelstaksten anvendes ved regulering af lejen ved tilforpagtning af landbrugsjord for et meget stort antal landbrugsejendomme.
Kapitelstaksten beregnes på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, og afspejler de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg i perioden fra juli - december. I tællingen for 2001 indgik knap 70 kornhandlere med en samlet kornhandel på 1,5 mio. tons byg og 1,6 mio. tons hvede, hvilket svarer til henholdsvis 38% og 32% af høsten af byg og hvede.





































