Det er en af de første dage i februar. Der står en skarp vind ind fra sydvest, og solen skinner nu og da igennem de hastigt drivende skyer. Vi befinder os kun nogle få kilometer fra vestkysten ud for Ribe. Nærmere betegnet ved Øster Vedsted et stenkast fra den gamle domkirkeby - op ad hovedvejen mod Tønder, så der er ikke meget i det flade landskab, der byder vinden trods.

Det er tidligt på formiddagen, og SDM-formand, 53-årige Peder Laustsen, og hans hustru Henny tager imod med frisklavet morgenkaffe. Parret har sagt ja til at lade Effektivt Landbrug følge deres malkekvægsbedrift på »Sønderfenne« resten af indeværende år. Vi vil frem til næste årsskifte besøge bedriften cirka hver femte uge og berette om årets gang i mark og stald.

På trods af det forholdsvis tidlige tidspunkt på dagen sidder Peder roligt og afslappet i stolen overfor. Både han og Henny har været i stalden, hvor hun står for pasningen af de små kalve. Den 23-årige medhjælper Lars Hansen ordner nu det sidste i stalden. Det er en splinterny, uisoleret sengebåsestald med to Lely Astronaut malkerobotter, som allerede har givet en betydelig arbejdslettelse, selvom den nye stald først blev taget i brug den 10. december.

Markbruget omfatter 180 hektar, hvoraf cirka 30 er tilforpagtet. Størstedelen af arealerne kan vandes med to stk. selvkørende Omme vandingsmaskiner.

Markplanen ser i grove træk således ud: 55 hektar byg, 15 hektar hvede, 25 hektar majs, 40 hektar byg/ærtehelsæd, 30 hektar vedvarende græs, hvoraf en del laves i hø, og endelig 15 hektar brak.

Maskinparken omfatter blandt andet to Fendt traktorer, en 514’er og en 311’er samt en 5-furet vendeplov, et harve/såsæt og en Hardi trailersprøjte med 20 meter bom.

Lige nu er der cirka 95 køer i stalden. Men den igangværende besætningsudvidelse i forbindelse med byggeriet af ny stald betyder, at besætningen snart når op på 125 køer. Det passer, når kvoten, der fra den 1. april er på 1,1 million kilo med 4,08 procent fedt, til næste år forventes suppleret med køb af yderligere 150.000 kilo.

Stalden har 167 sengebåse plus fire store dybstrøelsesbokse til kælvekøer. Der er 192 ædepladser i fanggitre, så det er muligt at komme helt op på cirka 200 køer, hvis det med tiden skulle lykkes at skaffe tilstrækkelig kvote. Det vil kræve, at der installeres en tredje malkerobot, men det er der også gjort forberedelser til.

Stalden har naturlig ventilation med en fem meter bred kipåbning og en seks meter bred lysplade ovenover - med 60 centimeter åbning i hver side. Murstensvæggene er ført op i 1,20 meters højde. Herfra og op til taget er der i hele staldens længde to meter brede rullegardiner - to imellem hvert spær, som kan åbnes og lukkes efter behov.

- Jeg synes, at denne staldtype passer bedst til klimaet her. Den er ikke så dyr at bygge, og efter min vurdering koster det ikke noget nævneværdigt i form af større foderforbrug eller lavere ydelse. Man skal bare vænne sig til at være lunt klædt på i kolde perioder, siger Peder Laustsen.

Ydelsesmæssigt ligger den sønderjyske besætning højt. I det senest opgjorte kontrol var den på 10.600 kilo mælk pr. årsko med 457 kilo smørfedt og 366 kilo protein - i alt 823 kilo værdistof.

Der fodres en gang om dagen med en 20 kubikmeter stor Redrock fuldfodervogn af haspetypen. Foderplanen lyder på 4,5 foderenheder i byg/ærtehelsæd, 4,5 i majsensilage, én i kunsttørret hø, én i roepiller, én i græspiller, én i valset byg og cirka 2,2 i en præmix kraftfoderblanding med vitaminer og mineraler.

På grovfodersiden overvejer Peder at begynde at producere ren græsensilage igen.

Efter ibrugtagningen af den nye, rummelige sengebåsestald er det planen, at køerne skal staldfodres året rundt, hvorimod ungdyrene, der nu er opstaldet i den gamle bindestald, skal på græs i sommerhalvåret.

(4)ef-Ped4

Peder og Henny Laustsen er tredje generation på gården, som hans bedstefader købte helt tilbage i 1903. De overtog bedriften efter Peders fader i 1973 med cirka 20 køer og 26 hektar. Parret har ingen børn, så de håber på, at der på et tidspunkt er en dygtig medhjælper, der kunne tænke sig at træde ind som kompagnon som led i et glidende ejerskifte.

- Med de summer, der i dag skal til for at overtage en typisk bedrift som vores, er det vanskeligt for en ung landmand at skaffe tilstrækkelig egenkapital til at overtage en sådan bedrift på en gang. Derfor synes jeg, en glidende overgang er en god løsning. Vi vil ikke blive gående her, til vi er gamle og helt opslidte, siger Peder.

Udover at passe småkalvene og stå for husholdningen er det også Henny, der tager sig af regnskaberne.

Mælken leveres til Arla Foods, og grovvarerne bliver indkøbt hos Sydvestjysk Andel. På pengeinstitut-siden arbejdes der sammen med BG Bank via det tidligere Sparekassen Sydjylland - en forbindelse, som rækker mange år tilbage.

- Det er et samarbejde, som jeg er godt tilfreds med, men det er dog ikke anderledes, end at der hele tiden skal handles om pengenes pris, siger Peder.

Rådgivningsmæssigt er bedriften tilknyttet Sydvestjysk Landboforening i Bramming - både på økonomi-, fodrings- og planteavlssiden.

Udover at være formand for SDM - Dansk Holstein, både på landsplan og lokalt, er Peder og medlem af bestyrelsen for Dansk Kvægavl samt formand for Bovi-Denmark A/S, så han er en del væk fra bedriften.

(4)ef-Ped1

(3)ef-Ped2

En del mælkeproducenter har beskrevet overgangen fra traditionel til automatisk malkning med robotter som et helvede. Det gør Peder Laustsen ikke.

Hans nye sengebåsestald med to Lely Astronaut malkerobotter blev taget i brug den 10. december sidste år. Da det var jul 14 dage efter, kørte det hele 100 procent.

- Den første dag lukkede vi den første halvdel af køerne ind til robotterne, og næste dag fulgte resten efter. Vi vidste, at der skulle bruges rigtig meget tid på at få køerne igennem robotterne lige i starten, så jeg havde sørget for, at vi var seks mand i 20 timer af døgnet til at skubbe køerne hen til robotterne.

- Det var et hårdt slid, men allerede efter tre dage gled det så godt, at vi kunne begynde at trappe ned mandskabsmæssigt, og efter en uge kunne medhjælperen, Henny og jeg sagtens klare det hele alene, fortæller Peder.

Siden jul har robotmalkningerne kørt fint: Listen over køer, der ikke er blevet malket indenfor et vist tidsrum, tjekkes fire gange om dagen. De få dyr, der endnu ikke fungere optimalt i det nye system, må manuelt gennes ind i robotterne.

- Rent teknisk har der kun været nogle småting, blandt andet et par itutrådte slanger. Da det frøs hårdest, havde vi også et par stop, fordi snoren imellem robotarmen og pattekopperne frøs helt stiv, så robotarmen ikke kunne trække pattekopperne med ned, føjer Peder Laustsen til.

- Overgangen til robotmalkning er ikke kun af praktisk, men i lige så høj grad af mental art - både for dyr og mennesker. Derfor er det en beslutning, som kræver overblik, ro og masser af overvejelse. Det er

- Selvom vi gik over til fuldfoder allerede sidste sommer og fik køerne bundet meget tidligt inde og klovbeskåret for at lette overgangen til den nye stald og den automatiske malkning, faldt ydelsen umiddelbart med cirka 15 procent.

- Hertil kommer, at vi havde fremskyndet en del goldninger for at lette overgangen. Men allerede nu er de køer, der malker, steget omkring 10 procent i ydelse i forhold til før skiftet, og det var hurtigere, end jeg havde regnet med på forhånd. Det er først og fremmest 1. kalvs køerne, der hiver ydelsen opad, så nu skal det vise sig, om de holder mælken, siger Peder.

Han fortæller også, at celletallet tog et ordentligt hop i forbindelse med skiftet og var en tur oppe over 500.000. Nu er det faldet til omkring 260.000. Her viste det sig hurtigt, at det var en meget dårlig ide at spare på pattesprayningen på grund af mikrokok hudbakterier. Kimtallet ligger flot på kun 3.000.

At han selv har godt styr på tingene, illustreres af, at dækningsbidraget pr. årsko ligger på cirka 18.300 kroner - inklusive opdræt af slagtekalve.

Peder vil meget nødigt optræde med nogen løftet pegefinger, men direkte adspurgt vurderer han, at forklaringen på den generelt dårlige økonomi i kvægbruget i en række tilfælde skyldes mangelen på en klar strategi.

- Vi skal alle sammen blive ved at med lære og erkende vore svagheder, så vi kan få rettet de fejl, vi begår. Her mener jeg, at deltagelse i ERFA-grupper og efteruddannelseskurser er meget nyttige midler, siger han.

- Der er ingen tvivl om, at den dårlige økonomi på alt for mange bedrifter er med til at fremskynde strukturudviklingen. Hvis vi ikke selv havde fået lov til at bygge ny stald nu på trods af vores beliggenhed indenfor 300 meter fra byzone, var det nok endt med, at vi havde solgt mælkekvoten om nogle år. Bindestalden var ganske vist fuldt mekaniseret, men efterhånden er det næsten umuligt at få medarbejdere, der vil arbejde i bindestald, slutter Peder Laustsen.

(3)ef-Ped3

(2)ef-Ped6

Effektivt Landbrug vil, i lighed med sidste år, følge udviklingen på udvalgte, effektive bedrifter indenfor hver sin driftsgren, nemlig et svine-, plante- og kvægbrug. I år følger vi desuden et fjerkrægbrug og en maskinstation.

Vi indleder serien i denne uge med et besøg på Peder og Henny Laustsens kvægbrug ved Ribe.

Produktionsgrundlaget er p.t. knap 100 SDM malkekøer i en ny sengebåsestald, der blev taget i brug i december måned. Hertil kommer hundyropdræt og opdræt af slagtekalve.

Markbruget omfatter cirka 180 hektar.