Bøndernes miljøminister

Der skal være dialog med de lokale folk, når der skal snakkes miljøpolitik. Det var meldingen fra den nye miljøminister, der tog hul på at mødes med landmænd, da han var på hjemegnen i Sønderjylland.

Det var hans første gang. Og så oven i købet på hjemmebane.

Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) var for første gang sprunget ud i at deltage i et møde med en større forsamling af landmænd. Det skete i hans hjemby Vojens, og han lagde ikke skjul på, at han var rigtig godt tilpas med det.

Sønderjysk Landboforening havde inviteret den nye miljøminister til nytårsmøde for at fortælle om regeringens holdning til miljøpolitiske forhold, og de omkring 350 fremmødte, sønderjyske landmænd lyttede intenst og interesseret. De har været vant til, at miljøpolitikken har lagt bånd på deres landbrug.

Men nye vinde blæser, og bønderne kunne glæde sig over, at den nye miljøminister ønsker dialog med stort »D«. Ikke flere regler, forordninger, bestemmelser og restriktioner, der trækkes ned over hovedet på marskbønder, Vadehavsfugle, snæbeler og andre frie væsener. Nu skal der snakkes med græsrødderne. Hans Chr. Schmidt vil have, at miljøpolitikken har fast grobund i de lokale forhold.

- En undersøgelse har afsløret, at 97 procent af de adspurgte er tilfredse med den adgang, de har til naturen. Hvorfor skal vi så bruge ressourcer på at give endnu mere adgang til naturen, når det kun er tre procent, der ønsker det? Det forstår jeg ikke, sagde Hans Chr. Schmidt som kommentar til sin forgængers ønske om at skabe frit adgang til blandt andet vandløb og på brakmarker – på privatejet landbrugsjord.

- Jeg har svært ved at forstå, at man ikke kan nyde naturen, uden at skulle vade rundt over det hele og stå hvert eneste sted. Vi skal lægge bånd på os selv, have respekt for fugle og blomster. Bare fordi vi nogle steder har betalt for fredning af naturen, er det ikke ensbetydende med, at vi skal vandre rundt i det hele, sagde Hans Chr. Schmidt.

- Danmarks Miljøundersøgelser kan nu dokumentere et fald i kvælstof-udvaskning på 32 procent. Konkrete målinger giver en solid baggrund for politiske beslutninger, og når vi skal lave Vandmiljøplan III, skal det gøres på basis af fakta og tal, og planen skal tænkes ordentligt igennem. Vi skal give os god tid, forsikrede Hans Chr. Schmidt.

- Jeg har endnu ikke mødt nogen i landbruget, der ikke synes, at vi skal begrænse fordampning af ammoniak og gøre noget ved lugtgener, sagde han. Regeringen ønsker at gøre det nemmere for landmænd at håndtere gylleproblemer og sætte gang i nye initiativer. Der skal åbnes mulighed for, at der kan etableres gylletanke på markerne - så de ikke generer naturen – og det skal være frivilligt for landmanden. Helt præcist, hvor gylletankerne i så fald skal stilles op, skal de enkelte kommuner være med til at bestemme.

Gødningsloven ændres, så produkterne fra f.eks. biogasanlæg kan betragtes som handelsgødning, og der skal også laves om på arealkravet i forhold til antal dyreenheder, så landmænd, der nedsætter næringsstofbelastningen fra deres gylle, kan nøjes med mindre jord.

- Det er fint med frit valg, sagde Hans Chr. Schmidt kort og kontant, og så var der ikke mere snak om det.

Frihed til selv at vælge skal også skinne igennem i Tøndermarsken, som er det landbrugsområde i Danmark, der er belagt med flest restriktioner.

- Det skal bygge på frivillige aftaler omkring særlig miljøvenlig drift i Tøndermarsken, så kan det vises, hvor langt man kan komme med frivillige aftaler. Men jeg vil følge udviklingen i Tøndermarsken og Vadehavet nøje, pointerede Hans Chr. Schmidt, som ikke ønsker at give los for, at naturen ligefrem forsvinder, blot at give de lokale beboere mulighed for at vise, at de selv kan forvalte den fornuftigt.

Som eksempel nævnte Hans Chr. Schmidt det meget omfattende forslag til udpegning af habitatområder langs Vidå og Brede Å, hvor store områder vil have været berørt for at beskytte snæbelen, hvor det nogle steder slet ikke er aktuelt.

- Vi skal skabe overblik over de faktiske problemer. Det er ikke for at nedsætte ambitionsniveauet, men for at genskabe kontakten til de lokale forhold, forsikrede miljøministeren.

Læs også