Danmarks ældste ostemejeri

Der skal være et alternativ. Altid. Monopoler er i bund og grund usunde. Både for sig selv og andre. De stivner og sander til, hvis der ikke er nogen eller noget, de kan sammenligne sig med.

Det mener Preben Fauerholt, der blev spået en kort levetid som mejeriejer, da han i 1989 købte Ørbæk Mejeri.

- Jeg sagde den gang, at jeg investerede i de andres nedgang. Det blev betragtet som en vittighed. Nu var mælkeprisen jo steget og steget i hele EU-perioden og under MD’s vækst. Men pudsigt nok var det netop det år, hvor mælkeprisen toppede. Siden er den faldet, konstaterer den østfynske mejeriejer.

- Man kunne ikke forestille sig, fortsætter Preben Faurholt, at det kunne lade sig gøre at drive et privat mejeri i den verden, som blev. Man vurderede nok, at ingen kunne klare sig over for MD. I hvert fald slet ikke, hvis man ikke havde konsummælk.

- Jeg tænkte anderledes. Hvis jeg havde haft konsummælk, ville jeg ikke have købt mejeriet. For jeg vidste, at det ville være et kerneområde, hvor der ville være permanent krig.

- Det gik ikke så godt, og andelsmejerierne var på hastig fremmarch. Så i 1888 lavede man mejeriet om til et andelsmejeri og ansatte en mejeribestyrer. Det skabte ro og stabilitet omkring mejeriet. Og det har der i en vis forstand været lige siden, siger Preben Faurholt med henvisning til, at den første mejeribestyrer blev på posten i 48 år. Og i dag er hans oldebarn kontordame på mejeriet!

Ørbæk Mejeri var i mange år Danmarks største landmejeri. Fusioner var heller ikke ukendte i datidens mejeribrug. Allerede i 1907 blev Svindinge Mejeri fusioneret ind under Ørbæk. Og da man i 1913 byggede det store gule mejeri, som i dag præger bybilledet i Ørbæk, indvejede mejeriet 4 millioner kilo mælk, mens landsgennemsnittet på det tidspunkt lå et stykke under 1 millioner kilo.

- En overgang fik man mere i tilskud til osten, end osten kostede at lave. Og man behøver jo ikke at være professor for at se, at den form for økonomi ikke på langt sigt, siger han.

- Jeg var ikke i tvivl om, at en traditionel produktion nok skulle blive givtig. Og et af mine omkvæd er, at størrelse ikke betyder noget. Rent driftsmæssigt er størrelse også ligegyldigt. Det drejer sig om at være effektiv i den størrelse, man har. Det er det, det handler om, mener Preben Fauerholt og citerer det gamle ordsprog: »En lille og vågen er bedre end en stor og doven«.

- Vi har en smidighed, som de store mejerier ikke har. Hvis nogen for eksempel skal bruge fem tons ost med soltørrede tomater, ja, så laver vi det. Det tror jeg nok, Arla ville betakke sig for. Vores styrke er fleksibilitet og evnen til hurtig omstilling, siger Preben Fauerholt, som også peger på vigtigheden af den grundlæggende holdning til tingene.

- Jeg besøgte en gang en landmand i Argentina med en malkebesætning på 300-400 køer. Han havde langt bedre resultater end alle andre mælkeproducenter i området, og vi ville selvfølgelig gerne vide, hvorfor han kørte meget bedre end dem. Hans svar var kort og godt: Fordi jeg bor på gården sammen med mine køer.

- Det har jeg aldrig glemt ham for. Alle de andre mælkeproducenter boede inde i byerne og havde 50-100 kilometer ud til deres gårde, hvor de havde lokale folk til at passe dyrene.

- Jeg har lidt den samme filosofi som den argentinske landmand. Jeg bor sammen med mit mejeri. Jeg er altid i nærheden og har fingeren på pulsen med, hvad der foregår, siger Preben Fauerholt.

Hele produktionen eksporteres. USA er hovedmarkedet og aftager 60 procent af ostene fra Ørbæk. Resten går til EU-lande bortset fra nogle småpartier, der som mejeriejeren udtrykker det, går til alle mulige mærkelige destinationer.

- Vi sælger hele produktionen til eksport, og det kan vi snildt leve af. Vores oste findes slet ikke på det danske marked. Tiden er ikke moden endnu. Men det kommer, siger Preben Fauerholt, der også producerer omkring 700 tons smør om året på sit mejeri.

I alt indvejer Ørbæk Mejeri omkring 18-20 millioner kilo mælk og 3 millioner kilo fløde om året. Mejeriet har 18 leverandører, som leverer de 8 millioner kilo. De resterende 10-12 millioner kilo køber Preben Fauerholt fra andre mejerier, blandt andet i Tyskland. Arla vil nemlig ikke sælge mælk til mejeriet i Ørbæk.

Om muligheden for at skaffe flere leverandører siger han:

- Vi siger ikke nej til nye leverandører. Men jeg lægger vægt på, at det gerne skulle være et holdningsspørgsmål, hvis man vil levere mælk til Ørbæk Mejeri. Folk skal synes, at det er fornuftigt med et alternativ. Det er indgangsvinklen.

- Vi vil hverken konkurrere med den ene eller den anden. Men vi vil gerne være et alternativ for dem, der ønsker at sælge deres mælk på en anden måde. Og vi får da henvendelser fra landmænd, hver gang der fusioneres i branchen, fortæller Fauerholt.

- Set over en 12-årig periode har leverandørerne fået 5 øre mere pr. kilo mælk i forhold til Arla, siger Preben Fauerholt, der spår en god fremtid for de mindre mejerier og gårdmejerierne.

- Landmændene er igen begyndt at interessere sig for den form for mejeridrift, som vi repræsenterer. Og det passer ikke, når nogen siger, at Ørbæk Mejeri dør med den sidste husmand.

- Det er de store mælkeproducenter, der har en forretningsmæssig indstilling til tingene, som vil prøve noget nyt. Dem med pondus. Dem med format. Dem som vil noget. De vil se det som en udfordring at være med til at lede udviklingen, siger den østfynske mejeriejer og tilføjer med overbevisning i stemmen:

- Jeg er sikker på, at Ørbæk Mejeri kommer til at fejre både 125-og 150 års jubilæum.