DLG: Rapshøsten er i top
Rapskvaliteten er langt bedre end sidste år, konstaterer man hos DLG
Rapshøsten er i hus på Sjælland, og høsten er også på vej i hus i resten af landet. Og især på Sjælland, Fyn og Sønderjylland er kvaliteten god. Det oplyser DLG.
Herfra lyder det, at priserne på afgrøder er generelt faldet i år, men rapskvaliteten er til gengæld god og langt bedre end sidste år. Olieindholdet er på 49 procent eller mere.
- Rigtig mange landmænd har fået solgt deres raps, og mange har valgt at sikre prisen ved Risk Management, som giver landmanden mulighed for at sikre sig en minimumspris og samtidig få en eventuel optur på priserne med. Vi kalder det en omvendt RenteMax. Du kan kun følge med op, du kan ikke følge ned, siger direktør for Afgrøder ved DLG Claudio Pelsen i en pressemeddelelse.
- Vi sælger risikostyringsværktøjet som varmt brød, fordi det giver landmanden en bedre nattesøvn, da de ikke skal spekulere på priserne.