- Foråret lader vente på sig i Europa, og aktuelt er stemningen afdæmpet med pres på priserne.

Sådan lyder det i torsdagens markedsberetning fra Danish Crown. Heri fremgår det at de europæiske markeder er uforandrede i denne uge.

Det samme gør sig gældende på tredje lande markederne, hvor der er godt salg til Kina og Japan – men hvor Rusland fortsat er lukket.

Danish Crowns notering for svin er uændret – 10,60 kroner pr. kg – mens noteringen for søer falder med 20 øre til 7,30 kroner pr. kg