USA har godkendt den første vaccine mod PEDV
Og for første gang er en vaccine mod PEDV netop opnået betinget godkendelse til brug i USA. Det skete i mandags, oplyser talsmanden for det amerikanske landbrugsministerium (USDA) Tom Vilsack til Pig International.
På baggrund af de foreløbige undersøgelser, der er lavet, er de amerikanske myndigheder overbevist om, at vaccinen, der er udviklet af Harrisvaccines i Iowa, vil være effektiv mod PEDV. Og det er på det grundlag, at vaccinen har opnået den foreløbige godkendelse af de amerikanske myndigheder for husdyr- og plantesundhed (APHIS).
- Jeg kan ikke love, at virussen vil blive udryddet, men jeg tror, vi vil opleve, at vi er ved at være på rette vej, sagde Tom Vilsack ved et møde i Paris onsdag.
Den betingede godkendelse af vaccinen betyder, at den nu må tages i brug af de amerikanske svineproducenter, men at Harrisvaccines skal fortsætte med at teste vaccinen yderligere.
- Til årsskiftet vil vi formentlig være i stand til at sige, ja, folkens, vaccinen virker, få nu produceret en masse af den, så ikke en eneste svineproducent i denne verden længere behøver at bekymre sig om PEDV, lød det fra Tom Vilsack.
PEDV har dræbt 8 millioner svin i USA, siden den blev opdaget i maj sidste år.