Agro Food Park udvider

Agro Food Park i Skejby har taget nye bygning på 3.000 kvadratmeter i brug.

Virksomhedsparken Agro Food Park er i konstant udvikling, og tirsdag, indvies den nyeste bygning, blandt andet med deltagelse af Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard.

Byggeriet der indvies tirsdag er på 3.000 kvadratmeter kontorer og laboratorier, og beboerne er allerede flyttet ind. Det drejer sig om ISI Food Protection, Mælkeudvalget, ECO Revision, Mejeriforeningen, Landbrug & Fødevarer, og Firmenich, der er en af verdens største producenter af aromaer og ekstrakter til fødevare- og parfumeindustrien

- Vi oplever fortsat særdeles stor interesse for en blive en del af innovationsmiljøet i Agro Food Park. Og det gælder for såvel små vækstvirksomheder som de helt store fødevareproducenter, der ønsker at lægge deres udviklingsafdelinger i Skejby, siger Søren Madsen, der er Inspiration Manager i Agro Food Park.

Med de nye virksomheder vil der samlet set være 50 virksomheder og 925 medarbejdere i Agro Food Park, der har 33.000 kvadratmeter kontorer, laboratorier og konferencelokaler.

Det forventes, at der i 2020 vil være op mod 3.000 arbejdspladser.  

Læs også