Ifølge miljøminister Kirsten Brosbøl (S) vil danske landmænd fra 2020 kunne se deres kolleger fra andre EU-lande bliver ramt af hårde krav
Danmark er klart i spidsen af alle EU-lande, når det
kommer til kravet om, hvor meget landenes landbrug skal reducere deres
udledning af ammoniak.
Det er således et krav, at dansk landbrug skal reducere
sin udledning af ammoniak med 24 procent inden 2020 i forhold til niveauet fra
2005. Et krav, Danmark har forpligtiget sig til over for EU-Kommissionen i forhandlingerne
omkring det såkaldte NEC-direktiv, der handler om ren luft.
Kravet er fire gange så højt som EU-gennemsnittet på seks
procent, og hele 24 gange højere end eksempelvis Polen, hvor landmænd her er
mødt med et krav om en reduktion på én procent frem mod 2020.
Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) afviser dog alt om, at
dansk landbrugs konkurrenceevne lider stor skade som følge af det skrappe
danske krav om en reduktion på 24 procent. En påstand, Landbrug & Fødevarer
har fremført.
Hammeren falder
Fra 2020 og frem mod 2030 kommer hammeren ifølge
ministeren til at falde over lande som Polen. Her kommer danske landmænd nemlig
ikke til at få større krav til at reducere udledningen af ammoniak. De polske
landmænd kommer derimod til at skulle reducere med 22 procent i forhold til det
niveau, som de lå på i 2005.
- Og i Polen er et spring fra 1 procent i 2020 til 22
procent i 2030 altså noget af et spring. Så skulle man flytte sin produktion
til Polen på baggrund af NEC-direktivet, så skulle det være fordi, at man har
en meget kort planlægningshorisont, sagde Kirsten Brosbøl torsdag ved et åbent
samråd på Christiansborg.
Læs mere fra samrådet i fredagens trykte udgave af
Effektivt Landbrug.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.