Ekstra klasse til nye ledere
I år er der ekstra stor søgning til uddannelsen til virksomhedsleder, oplever man på Jordbrugets Uddannelsescenter i Vejlby
- Vi var fuldtegnet på det første, store hold allerede først på foråret, og har derfor været nødt til at sætte ansøgere på venteliste. Men nu er listen efterhånden blevet så lang, at vi kan oprette en klasse mere, og det er jo bare rigtig godt, siger skoleleder Thomas Bent Andersen, der nu garanterer, at alle ansøgere får en plads, inden undervisningen begynder i august.
Flere forklaringer
Han mener, at det er skolens høje, faglige niveau og mange muligheder for at deltage i forskellige faglige netværk, der er nogle af de store grunde til, at Vejlby bliver manges førstevalg.
En anden plausibel forklaring kan være, at det er sidste år, at landbrugets lederuddannelser kører i sin nuværende form. Som følge af erhvervsskolereformen bliver uddannelserne Virksomhedsleder og Agrarøkonom nemlig lagt sammen i 2016, og det har betydning for de unges valg, vurderer Thomas Bent Andersen:
Der er holdstart for virksomhedsledere på Vejlby mandag den 31. august, og der er åbent for tilmeldinger helt frem til studiestart.



































