Forening: Ventetid koster minkavler kassen
Vestjysk Landboforening kræver nu, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen ser nærmere på arbejdsgangen i Natur- og Miljøklagenævnet
Det oplyser Vestjysk Landboforening og tilføjer, at Natur- og Miljøklagenævnet nu meddeler, at de udskyder afgørelsen til udgangen af året, fordi de har mange sager. Dermed kan den vestjyske minkavler for tredje år i træk ikke kan gøre brug af sin miljøgodkendelse.
- Minkavleren er afhængig af at have sin sag på plads inden november måned,
hvor tæverne skal tages fra til næste års produktion. Derfor kan en afgørelse
truffet ved årets udgang ikke anvendes i det kommende år på en minkfarm, siger miljørådgiver
hos Vestjysk Landboforening Rikke Mogensen i en pressemeddelelse.
- Det er helt urimeligt, at landmanden taber endnu en sæson, og det samlede
tabt salg af skind løber nu op i cirka seks millioner kroner, tilføjer hun
Kontakter minister
Vestjysk Landboforening henvender sig nu til den nyudnævnte Miljø- og
fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).
- Det er simpelthen en flabet behandling, og det kan ikke være rigtigt, at
erhvervet skal finde sig i det, lyder det fra minkavler og medlem af
miljøudvalget i Vestjysk Landboforening Niels Chr. Poulsen.
- Jeg forventer, at den nye fødevare- og miljøminister vil rette op på de
sydlandske tilstande, der tilsyneladende husere i det nævn.
Erstatning fra staten
Niels Chr. Poulsen peger på, at ikke nok med at papirnusseriet koster en
produktionsvirksomhed penge, men også samfundet mister enorme valutaindtægter
på eksporttabet.