Paul Vorster fra Sydafrika kører med en ny Landini-traktor og Kverneland-plov ved VM i pløjning.
Det var alligevel for langt at transportere plov og traktor
fra Sydafrika til Danmark, så sydafrikanske Paul
Vorster har lånt en Landini-traktor af Præstbro Maskiner, mens Kverneland har
stillet en fabriksny Kverneland-plov til rådighed.
Paul Vorster har selv seks
Landini-traktorer hjemme, men selvom han er godt kendt med traktoren, så var
han alligevel glad for at kunne træne i fire dage inden konkurrencen gik i gang
i formiddags i Thy.
Det fortæller Tina Sønderkær og
Flemming Larsen fra Præstbro Maskiner, der selv har stand ved mesterskaberne,
og som var gået en tur i pløjefelterne for at se, hvordan traktorer og fører
klarede sig.