Nye læssere fra Weidemann
Tyske Weidemann lancerer nu nye læssermodeller med lav højde til middelstore og store landbrug
Læsserne hedder 3080LP og 4080LP - og kan også fås som teleskopversioner.
De nye modeller er afløsere for forgængerne 3070 CXLP og 4070 CXLP, og de er målrettet middelstore og større gårde.
Weidemann har i flere år fabrikeret de lave LP-modeller. Den lave position for føreren gør det muligt at reducere totalhøjden på læsseren. Det forbedrer læssernes anvendelighed i stalde og porte, hvor der er lav loftshøjde.
Ny teknologi
De nye modeller kan fås med nydesignet kabine, og der kan vælges flere forskellige kabine-muligheder til læsserne.
Ifølge Weidemann falder lanceringen sammen med den europæiske emissionsstandard IIIB, som betyder drastiske nye krav til emissionen fra hjullæssere i landbruget. De nye motorer i læserne overholder de nye standarder.
Motorerne anvender recirkulation og køling af udstødningsgassen, og ifølge Weidemann er det lykkedes at reducere brændstofforbruget med omkring fem procent.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.








































