Både muligheder og trusler for landbruget

(LANDBRUG SYD) Landbrugskonference i Aabenraa satte fokus på landbruget i Danmark og resten af verden.

Han var sammen med kontorchef i Skov og Naturstyrelsen, Karsten Søndergård Kjær og formand for Dansk Landbrug og præsident i Landbrugsraadet, Peter Gæmelke de i alt tre indlægsholdere ved konferencen.

Han kom også ind på udvidelsen af EU med en række østeuropæiske lande, der med deres store, men også meget gammeldags, landbrugssektor skal i direkte konkurrence med også sønderjyske landmænd.

- Som det ser ud nu viser beregninger, at dansk landbrug ikke har noget at frygte. Her er man meget effektiv og har bevist, at man kan klare sig efterhånden som støtten fra EU er faldet, sagde Henning Otto Hansen.

Og beregninger fra Landbrugsraadet viser, at man frem mod 2010 regner med at dansk landbrug vil få et plus på 1,2 mia kroner på grund af især stigende eksport af svinekød, mens der vil være mindre minusser for korn, fjerkræ og oksekød.

Det er ikke mindst de lange sagsbehandlingstider omkring udvidelser og miljøgodkendelser, der giver landmændene problemer i forbindelse med myndighederne. Samtidig skal de føre tilsyn med bedrifterne, hvilket er en både omfattende og svær opgave. Men ofte handler det om at indlede dialogen med myndighederne i god tid.

Karsten Søndergård Kjær lovede dog, at det er nuværende regerings hensigt at få forenklet de mange regler, samtidig med at nye fælles regler fra EU vil forenkle yderligere. Samtidig erkender han, at kravene til landbruget skærpes med Vandmiljøplan III, samtidig med at landbrugsproduktionen af især svin ventes at stige kraftigt de kommende år og lægge pres på miljøet.

I dag er den danske produktion af svin på omkring 24 mio om året. Det tal ventes at stige til mellem 28 og 30 mio de kommende år.

For selv om landbruget de senere år har oplevet en produktivitetsfremgang, der er er dobbelt så stor som fødevareindustrien og fire gange større end industrien under et, er der farer der lurer i kulissen.

- Jord er ved at være en begrænset ressource, men samtidig er renten faldet og det giver mulighed for at købe dyrere jord. Til gengæld er skatter og afgifter, især miljøafgifter steget markant, og det belaster et stadigt faldende antal landmænd, sagde Peter Gæmelke.

Han forudser tillige, at de stigende priser på jord vil betyde helt nye former for ejerskab i landbruget de kommende år. For eksempel at flere unge går sammen og køber bedrifter og jord, eller ved at ældre landmænd ansætter yngre kræfter, der gradvist tager over.

Læs også