har de bedste vilkår.

De største bedrifter klarede sig bedst i 2002, hvor dækningsbidraget faldt med 41 procent, og smågriseproducenterne må indstille sig på, at dækningsbidraget pr. årsso bliver næsten 1000 kroner mindre. Grundig budgetstyring og et godt handelstalent er afgørende for et godt driftsresultat.

Regnskabsåret 2002 har ikke været godt for de danske svineproducenter, og optimismen for indeværende regnskabsår er bestemt til at overse i pjecen »Produktionsøkonomi Svin«.

- Årsagen er prisniveauet, der er meget lavt lige nu. Vi forventer kun en stigning på 200 kroner i dækningsbidraget for driftsåret 2002/2003, siger Heidi Hundrup fra Produktionsøkonomigruppen, Landscentret.

Alle bedriftstyper har oplevet et stort fald i indtjeningen i 2002. Det er de integrerede bedrifter med både smågrise og slagtesvin, der har klaret sig relativt bedst, men med et årsresultat på mellem 40.000 og 60.000 spindes der ikke meget guld i staldene.

- Af de landmænd, der investerede en million i 1999 er langt de fleste rykket et godt stykke op rent indtjeningsmæssigt, fortæller Jette Pedersen, Landscentret, Svin.

Stine Hjarnø Jørgensen, Landscentret, Økonomi og Jura, har set nærmere på finansieringen. Hendes konklusion er, at landmanden opnår de laveste renter ved at sammensætte gælden fornuftigt, have en høj produktivitet, og være god til at handle med banken og realkreditinstituttet:

- Der er direkte sammenhæng mellem produktivitet og renteprocent, da de producenter med den højeste effektivitet ikke overraskende får de bedste lånetilbud.