Tætte, tætte vårbygmarker

Høstprognoser vil konsulenterne forståeligt nok holde sig fra på nuværende tidspunkt, men den kendsgerning, at kornafgrøderne står godt, bliver ikke benægtet. For majsen og grønafgrøderne har kulden hidtil generet væksten.

»Det får du mig ikke til. Men det er dejligt at se på kornmarkerne nu, hvor de fleste sprøjtninger er gennemført, og varmen er kommet sammen med skolernes sommerferie«.

Sådan lød svaret fra ledende planteavlskonsulent på Agrogården, Anne Sloth, på en forespørgsel om årets høstprognose.

Den sidste del af udviklingen for markens afgrøder er endnu tilbage inden høsten, og vejret kan i sagens natur fortsat få stor indflydelse på høstresultatet.

- Vinterhveden står ligeledes godt, men der er fundet gulrust i marker med Chris, Baltimor og Ritmo. Ikke kun i de ubehandlede, men også i behandlede, er der pletter, som ellers har været slået ned. Den videre behandling har heldigvis været sammenfaldende med sprøjtningen mod Septoria .

Danmark er et randområde for dyrkning af majs, fordi vi har varme som begrænsende faktor. Majsvarmeenheder (MVE) akkumuleret kan bruges til at vurdere majsens tilstand sammenlignet med gennemsnittet over de foregående år, og til at vurdere planteproduktionen i majsmarkerne.

Normalt skal der opnås 2.400 majsvarmeenheder inden midten af oktober for at opnå 30 procent tørstof i majsensilagen. I midten af juli kan majsvarmeenhederne anvendes til at vurdere i hvor høj grad, der er behov for at supplere majsens forventede udbytte med andet grovfoder, for eksempel helsæd.

Tidligt på vækstsæsonen må betydningen af lave majsvarmeenheder imidlertid ikke overvurderes. Majs kan under gode vækstforhold meget hurtigt kompensere for dårlige vækstbetingelser i starten af vækstsæsonen.

Til gengæld er der et stykke til den hidtidige bundrekord fra 1987, som med 494 MVE for Øerne var et katastrofeår.

På Fyn har kommunerne Kerteminde, Nyborg, Ørbæk og Gudme samt de tre langelandske pr. 25. juni indtil 10 procent lavere MVE end normalt. Alle øvrige fynske kommuner har mere end 10 procent lavere end normalt. På landsplan er det kun Bornholm, der i år har højere MVE end normalt.

For grønafgrøderne har det gennem længere tid også været lidt for meget til den kolde side, især om natten, mener Anne Sloth.

- Vi har kunnet se, at græsset har været lidt vel blåt i kuløren. Udbyttet fra første slæt græs har ikke været overvældende, og på den lave side af de normale forventninger.

Her kan man have noteret de mest fremherskende ukrudtsarter, og ikke mindst hvor de særlige problemer befinder sig. Det gælder ikke kun det tokimbladede, men i lige så høj grad græsukrudtet - og flyvehavren. Alle oplysningerne kan hjælpe til at få valgt de rigtige midler i rette dosering til rette tid til næste vækstsæson.

Anne Sloth påpeger, at det kan være vigtigt at skifte bekæmpelsesmiddel, som måske giver en bedre virkning. Når der er valgt dosis, skal den tilpasses, hvis der alligevel ikke blev sprøjtet på det forventede tidspunkt. En dosis duer nødvendigvis ikke, hvis den bliver tildelt 8-10 dage efter planen.

- Altså, vær meget omhyggelig med lave doser, men lad det være sporten i planteavlen. Sekretærarbejdet i marken er hjælp til selvhjælp, så hvorfor ikke bruge nogle stunder på at få registreret hullerne i bekæmpelsen, lyder opfordringen fra Anne Sloth.

Læs også