Vigtigt med kvalitet i landmandsuddannelsen

- I dag er kampen mellem landbrugsskolerne så hård, at man fokuserer mere på at få elever end på kvaliteten i uddannelsen. Når skoleopholdene i landmandsuddannelsen forlænges et par måneder, er det måske mere på grund af skolernes økonomi end af hensyn til uddannelsen.

Så kontant er driftsleder Nikolaj Stidsen’s udmelding om landmandsuddannelsen. Ikke desto mindre er han i dag, hvor han i praksis skal bruge sin viden fra landbrugsskolen, kommet til den erkendelse, at undervisningen i de mere grundlæggende forhold om for eksempel husdyrbiologi er fantastisk vigtige.

- Når man er kommet ud i praksis, er der så mange højaktuelle og måske mere overfladiske ting, der forandrer sig hele tiden. Men grundlaget for at søge ny viden kan kun ske med baggrund i ens grundviden. Her oplever man virkelig, hvor vigtigt det er at kende til det biologiske grundlag. Derfor skal landmandsuddannelsen og landbrugsskolerne holde fast ved et godt stort pensum af grundviden, selvom det heller ikke for midt vedkommende hørte til det mest populære, mens jeg sad på skolebænken, indrømmer Nikolaj.

- Der er utrolig stor forskel på at beregne og indsætte omkostninger eller investeringer i klasseværelset og så arbejde med et projekt som vores svinestaldsbyggeri i virkeligheden. Tallene får en helt anden mening, når det er ens eget, man skal disponere over, oplever Susanne.

- Der, hvor jeg stadig mangler erfaring, er inde ved skrivebordet. Selv om vi har bogført og kalkuleret på skolen, har jeg slet ikke overblik over de rutiner og alt det arbejde, som min mor (Karen Holm, red.) udfører med regnskab og styring af pengestrømmen. Det kommer jeg sikkert først til at lære, når jeg selv har hele ansvaret.

- Man må vide, om det er produktionen i stalden eller det er planteproduktionen, der er ens hoveddagsorden. Ellers bliver det let sådan, at arbejdet i stalden bliver noget, man lige skal nå, når der er travle dage i marken. Og det duer ikke, fastslår Nikolaj, der ikke savner markarbejdet nu, hvor han er dybt involveret i et spændende projekt med en stor udbygning af svineproduktionen.

Susanne gør sig sine refleksioner om fremtiden som svineproducent. Mens hun og kæresten, Thomas, arbejdede på New Zealand, fik de et godt indblik i landbrugsudviklingen derovre.

- Det kan ikke rigtigt sammenlignes. Alting er ganske vist mere frit, men der er også mange ting, der slet ikke er styr på. Vi så for eksempel, hvordan gyllen bare løb ned i søen fra stalden. Det ville vi jo aldrig tillade her.

- Vi må specialisere os og konsekvensen bliver da også store bedrifter, som det kan være svært for unge at overtage. Derfor har Thomas og jeg da også talt om, at vi måske bliver den sidste generation af selvejerbønder i Danmark.