Det vrimlede med mennesker i de to højteknologiske kvægstalde på Sydjyllands Landbrugsskole ved Riber Kjærgård, da der blev holdt åbent hus i skolens nye bygninger. Gamle elever, kvægbønder, udlændinge - hele 900 personer dukkede op på skolen for at se staldene og deres indretning og få en snak med kollegaer.

Skolens forstander, Kjeld Block Jacobsen, var glad for det store fremmøde og mener, at der er flere grunde til det.

- For det første er det altid spændende med nybyggeri. For det andet er der et »efterslæb« af folkelige forsamlinger med dyr, fordi der ingen dyrskuer har været i år og ingen åbne stalde arrangementer sommeren igennem. For det tredje er der en god investeringslyst i landbruget i øjeblikket, så folk vil gerne ud at se »varen«, inden de køber, siger Kjeld Block Jacobsen.

- Arbejdet er langt nemmere nu, selvom vi nu har 115 køer frem for de 75 køer, vi havde før. Vi sparer omkring 2-3 timers arbejde hver dag, fortæller Lars Jakobsen, som har været driftsleder på Riber Kjærgård i 11 år.

- Ikke alene er arbejdet knap så streng, men der spares tid især ved fodring og strøning, men også ved malkning, forklarer han.

Der er også tænkt på miljøet i den nye malkestald. Der spares på både vand, el og kemi med Strangkos Agromek prisbelønnede Milk-Cip anlæg, som sørger for en automatisk rengøring af mælkeanlæg og køletanke.

- Ved at genbruge vandet, sæben og desinfektionsmidlerne opnås en vandbesparelse på 50-75 procent, en elbesparelse på 50-60 procent og en besparelse på kemi på 50-70 procent, forklarer salgsinspektør Gunnar Pilgård Andersen fra Strangko.

- Ja, Svend Auken burde egentlig komme herover og give anlægget en miljøpris, for ikke alene sparer den på forbruget, men med mindre vandforbrug bliver der også mindre gylle i gylletanken, supplerer Flemming Jørgensen, som er driftsleder hos Agri-Teknik i Brørup, hvor der forhandles Strangko.

I ungdyrstalden går kvierne også i løsdrift blandt sengebåsene, men her har de ingen privatliv – deres aktivitet registreres ved hjælp af en såkaldt »Actometer«. Det er en transponder, som kvien bærer på benet, og som registrerer hendes skridt. Tager hun mange skridt, fordi hun bevæger sig rundt en del, er det tegn på, at hun er ved at komme i brunst. Oplysninger om dette bringes videre til computeren, så der kan tages yderligere skridt – til at få hende insemineret.

I samme stald ligger kalvene og putter sig i dybstrøelse, hvis de ikke bor i den transportable kalvevogn. Vognen har den fordel, at den kan køres hen til stalden for at blive læsset eller tømt for kalve og hen til vaskepladsen for at blive gjort ren. Blæser der en stiv vind ind til kalvene under halvtaget, kan man blot dreje vognen, så den får rygvind. Derved slipper kalvene for træk, men får alligevel frisk luft.