Påstanden om danske foderfabrikkers lemfældige omgang med råvarerne, som svineproducent Bjarne Larsen, Hegnsvig, for nogen tid fremsatte i Effektivt Landbrug, kan salgs- og marketingschef Niels E. Olesen og produktansvarlig for smågrisefoder Knud Elmose, begge fra Aarhusegnens Andel, ikke have hængende på sig.

- Vi valgte allerede for et års tid siden at sætte særligt fokus på smågriseblandingerne og ændrede både sammensætningen i produkterne og råvarebehandlingen. Desuden har vi med en ændring af organisationen og ansættelse af medarbejdere til specielt at varetage dette vigtige område adskilt produktion og udvikling af smågrisefoder fra de øvrige foderproduktioner. Her skal der nemlig en helt anden tankegang til, og vi skal blive mindre »tonsfikserede« i produktionen, siger Niels E. Olesen.

- Hos de involverede medarbejdere i produktionen af smågrisefoder er der skabt en holdningsændring. Lige netop på dette felt handler det ikke om at presse produktionsanlægget til det yderste for at producere flest tons pr. dag.

- At det har været nødvendigt at nytænke kvaliteten af smågriseblandinger efter forbuddet mod vækstfremmere i foderet, er udenfor enhver tvivl. Vi kan ligeså godt indrømme, at vi tidligere lænede os for meget op af de antibiotiske vækstfremmere og derfor fokuserede for lidt på råvarerne, indrømmer salgschefen.

- I dag køres det behandlede korn til smågriseblandinger særskilt til produktionsanlægget i Brædstrup, hvor selskabets smågriseblandinger produceres. Det er overkommeligt, fordi vores prestarter Mini-Wini kun skal anvendes i mængder af et til to kilo pr. gris, før man efter syv til ti dage skifter til en anden fravænningsblanding, lidt afhængig af hvilket fodringskoncept, man følger, forklarer Niels E. Olesen.

- Vi er ikke blinde for, at der er et marked for smågrisefoder, hvor slingregrænserne for råvaresammensætningen er større og prisen derfor er lavere. Disse produkter fungerer udmærket hos nogle producenter.

- Men som situationen er nu, må vi i foderstofbranchen også tage et medansvar for de vanskeligheder, der kan være ved fravænningstidspunktet i mange besætninger. Og dermed også være med til at løse de problemer, der kan have med foderet at gøre.

Det er derfor med særlig indføling, Knud Elmose forklarer om den bratte overgang, en tre-fire uger gammel gris oplever, når den i totalt nye omgivelser og borte fra moderen pludselig skal klare sig i en ny flok og fra det ene øjeblik til det næste tage næring til sig på en helt ny måde.

- En høj fordøjelighed er alfa og omega. På mange områder er vi derfor gået tilbage til nogle gamle dyder, og vi holder os i dag langt væk fra de vegetabilske proteiner i de bedste startblandinger. Mælkedelen er helt oppe på 20 procent og findes i form af skummetmælkspulver, forklarer Knud Elmose.

- Jeg har selv besøgt de engelske foderfabrikker og mener ikke, det er umuligt for os at lave samme høje kvalitet som de såkaldte »engelske blandinger«. Det er gået galt, fordi vi i Danmark i det store og hele troede, at vi kunne producere smågriseblandinger på de samme anlæg, hvor vi producerede slagtesvine- og kvægblandinger.

- Det går ikke til de sarte smågrisemaver, hvor en god start er altafgørende for grisens videre opvækst. Det er helt anderledes at lave smågrisefoder.