Stråtag straffes – og forsvinder

Foreningen Straatag, der blev stiftet den 30. januar 1996, blev sidste år landsdækkende og tæller i dag cirka 700 medlemmer over hele Danmark. Foreningens hjemmeside: www.foreningen-straatag.dk har omkring 900 »besøg« hver måned.

Foreningens formål er »at medvirke til at bevare alle stråtage på almene, fredede og bevaringsværdige bygninger af betydning for den danske bygningskultur. Bevaringen af stråtage har ofte store økonomiske omkostninger for ejeren, og foreningen arbejder derfor ligeledes på at lette den økonomiske byrde, det er at have og vedligeholde de stråtage, der er tilbage i Danmark.«

- Derimod forsvinder de gamle, firlængede gårde og stråtækte huse på landet mere og mere. Det ligger i størrelsesorden ca. 20 om året landet over. Hovedproblemet er, at ejerne ikke har råd til at vedligeholde bygningerne. De får lov at forfalde, og i stedet for at se på nogle »lig«, så river ejerne de gamle længer ned, mens stuehusene som oftest får fast tag på.

- Denne udvikling ses også mange steder på godserne. Man søger at vedligeholde bygningerne, men man lægger ståltag på. Det er både billigere - og billigere at forsikre.

- De ældre landmænd vælter som regel bygningerne. De kan ofte hverken økonomisk eller arbejdsmæssigt overskue at bevare dem.

- En lidt yngre generation rydder stald og lade og prøver at leje bygningerne ud til campingvogne, lystbåde eller andet. Men det kan aldrig opveje omkostningerne. Vedligeholdelsen er dyr i forhold til de kvadratmeterpriser, en udlejning kan bringe hjem. Og brandforsikringen kan slet ikke dækkes af lejeindtægten.

- Men, konstaterer Tuk Jørgen-Jensen med et lille strejf af optimisme, den nostalgiske dille har ramt de unge omkring 30-40 års alderen. De søger tilbage til rødderne. De er trætte af high tech-tilværelsen. De vil hygge sig, når de har fri. De higer efter fred og ro. De køber gamle ting og møbler. Og de har stor interesse for gamle huse med stråtag.

- De(vi) 50-60-årige forråder fremtiden og deres egne børn ved ikke at tage skridt til at bevare det, der er. Det vil de yngre formentlig bebrejde os ad åre og spørge: Hvorfor var I så kortsynede?

- Et tag af tegl er åbenbart normalt - det bliver ikke pålagt eller fratrukket værdi på vurderingen. Andre tage får op til 675 kroner fratrukket på vurderingssummen pr. etagemeter. Men stråtage får - som de eneste - lagt 550 kroner pr. etagemeter oven i vurderingen. Man betaler altså skat af stråtaget. Derfor fristes mange stråtagsejere til at skifte taget ud med fast tag, når det skal fornys.

- Stråtaget er det mest miljøvenlige og økologiske. Men det er den eneste type huse, hvor tagbeklædningen bliver straffet med denne ekstra værdiansættelse.

- Vi har spurgt ejendomskæderne, om stråtækte huse er dyrere end huse med fast tag. Ejendomsmæglerne siger, at det kun gælder for sommerhuse, mens alle andre stråtækte huse ikke er dyrere end tilsvarende bygninger med fast tag.

- Det fortæller vi skatteministeren. Midt i det hele får vi en ny skatteminister, som efter to-tre måneder sender foreningen et intetsigende svar med en matematisk formel, som ingen kan forklare, men som efter ministerens mening skal vise, at stråtækte huse kan handles til en højere pris.

- Også kreditforeningerne siger, at ejendomsvurderingen er et beskatningsgrundlag. De fastsætter selv den værdi, husene kan belånes efter. Og bortset fra sommerhuse værdisætter de heller ikke stråtækte huse højere end andre.

- Vi har spurgt Svend Auken, hvordan det kan gå til, at skatteministeren kan give fradrag for de mest forurenende tagmaterialer, der findes (tagpap, PVC, tjære m.m.). De er energikrævende og miljøskadelige i fremstilling og vedligeholdelse. Og når taget skal destrueres, er det Kommune Kemi.

- Efter tre måneder fik vi brev fra miljø- og energiministeren: »Vi har modtaget Deres brev, og ministeriet vil se på sagen i løbet af kort tid«.

- Vi rykkede for svar i foråret 2001. Vi har ikke hørt noget endnu! Svend Auken glemmer, at den unge generation er miljøvenlig. Når det går op for den, hvor miljøfjendsk regeringen er, kan det måske påvirke deres stemme, forudser Tuk Jørgen-Jensen.

- Brandsikring af et stråtag har mange fordele. Først og fremmest giver det en øget sikkerhed, hvis ulykken skulle komme. Med en forskriftsmæssig brandsikring med stenuld og gipsplader forsinkes gennembrændingstiden med 35-40 minutter – forudsat at man ikke gør noget for at bekæmpe ilden.

- Det betyder en forøget udrykningstid for brandvæsenet. Og det gør, at beboerne har langt mere tid til at komme i sikkerhed.

- Det er urealistisk at brandsikre en firlænget gård hele vejen rundt. Men til beboelsen er det en god ide. Fra foreningens side kan vi her og nu rådgive medlemmerne om brandsikring og hjælpe dem med ansøgning om præmienedsættelse. Desuden vil vi tage forhandlinger med forsikringsselskaberne om regler for nedslag i forsikringspræmien, når ejeren har dokumentation for en forskriftsmæssig brandsikring.

- I øvrigt, slutter Tuk Jørgen-Jensen, er gevinsten ved at brandsikre – både menneskeligt og økonomisk – ubetalelig!