Der mangler visioner for dansk svineproduktion. Og politisk mod. Det mener den langelandske svineproducent Kurt Johansen, Illebølle, der for nylig har fået afslag på et stort byggeri til 32.000 slagtesvin. Jordbrugskommissionen vil ikke give de nødvendige dispensationer.

Afslaget kommer ikke som en overraskelse for Kurt Johansen. Det er i tråd med den politiske korrekthed, der hersker på området. Men holdningen er farlig på længere sigt, mener landmanden, der producerer 27.000 smågrise om året på basis af 1400 søer og 300 hektar jord.

- Når vi ser, hvad der sker i lande som Polen, bliver vi nødt til at forholde os til fremtiden. Polen har i løbet af de sidste ti år etableret produktioner på op til 400.000 slagtesvin. Det bliver den slags produktioner, vi kommer til at konkurrere med i fremtiden. Og hvis ikke vi laver noget, der er lige så rationelt, taber vi kampen, mener Kurt Johansen, som peger på, at både det tyske og det russiske marked ligger lige uden for den polske gadedør.

- De danske politikere er virkelighedsfjerne. Der er ingen, der tør sige, at vi er nødt til at følge trop, hvis vi vil bevare produktionen i Danmark. Jeg savner simpelthen politisk mandsmod. Også i vores egen organisation, hvor man heller ikke tør tænke højt. Udviklingen kommer, uanset om vi stikker hovedet i busken eller ej.

- Hvis jeg havde fået grønt lys for projektet, kunne vi have produceret 2,4 millioner kilo kød om året. Det havde garanteret staten en indtægt på 20 kroner pr. kilo i form af skatter og afgifter. Det svarer til en indtægt på 48 millioner kroner om året, siger svineproducenten, som også mener, at det er på tide at få afprøvet separeringsteknologien.

- Selv om både Karen Nøhr, Svend Auken og Ritt Bjerregaard siger, at de ikke har noget imod stordrift, bare landmændene tænker i ny teknologi, er der alligevel aversioner mod storproduktion. De mener det ikke alvorligt, når det kommer til stykket. Når man prøver noget, får man i hvert fald hugget, siger Kurt Johansen.

Jordbruskommissionen begrunder blandt andet deres afslag med, at hvis det viser sig, at gyllesepareringsanlægget ikke virker, så står man med et produktionsanlæg, der vil kræve et areal, som det ikke er realistisk at fremskaffe. Produktionen af de 32.000 slagtesvin kræver nemlig et jordareal på godt 780 hektar for at opfylde kravene til udspredning af gødning.

Et læserbrev i den lokale ugeavis Øboen havde eksempelvis overskriften: »Nazister kan synges væk – kan svin?«. Her beskrev en beboer i Illebølle Kurt Johansen som en arrogant herremand, der ikke tager hensyn til andre i området.

Beboerprotesterne gik desuden på, at den store svinefarm ville betyde mere tung trafik på de små veje i Illebølle-området og forøge lugtgenerne.

- Den kritik forstår jeg ikke. Trafikken ville ikke blive større end i dag. Og lugtgenerne ville blive meget mindre på grund af gyllesepareringsanlægget, siger Kurt Johansen og henviser til, at han i dag flytter rundt med cirka 4.000 tons gylle. Efter etableringen af gyllesepareringsanlægget ville transporten blive reduceret til 1200 tons.

Den daglige produktion af gylle efter udvidelsen ville være på 75 kubikmeter om dagen. Men efter en tur igennem anlægget ville 70 procent af gyllen være reduceret til vand. 10 procent ville være flydende kvælstof. Og 15 procent fosfor og kali. Kurt Johansen havde på forhånd skaffet sig en aftale med et firma, som ville formidle salget af den flydende gødning.

Kurt Johansen mener, at afgørelsen er politisk.

- Jeg har en fornemmelse af, at det er husmandsforeningerne og gadens parlament, der efterhånden bestemmer udviklingen. Det er mit indtryk, at husmandsforeningerne har den holdning, at hvis ikke de kan få det, som de vil have det, så må det hele gerne falde i grus.

- Jeg vil ikke udvide produktionen for at genere nogen. Men jeg vil gerne være på forkant med udviklingen. Der skal flere svin til for at klare de øgede omkostninger. Og hvis mine sønner skal overtage gården, er det nødvendigt, at der sker en udvikling, siger Kurt Johansen, som peger på en tendens i tiden, som han finder uheldig.

- Vi er nået et til et punkt i samfundsudviklingen, hvor næsten alle mennesker åbenlyst glæder sig til at gå på efterløn eller pension. Ligegyldigt hvad folk laver, så vil de forlade arbejdsmarkedet, når de er 60 eller 62 år. Det er et signal, som politikerne burde tage meget alvorligt, mener den langelandske svineproducent, som også frygter, at flere og flere svineproducenter vil flytte produktionen til udlandet.

- Dem, der vil noget, bliver jordet. Men hvem skal så holde samfundet i gang? spørger Kurt Johansen.