Svineproducenter vil have produktionssikkerhed

FLEST BYGGER ISOLEREDE STALDE: I øjeblikket er de billige, alternative staldtyper på tilbagetog - til fordel for mere traditionelle, fuldt isolerede typer.

Christensen

Begrebet produktionssikkerhed er for alvor kommet i højsædet i forbindelse med byggeri til drægtige søer og slagtesvin.

- Nogen af de svineproducenter, der har opført billige, uisolerede dybstrøelsesstalde til drægtige søer, har måttet erkende, at det, de oprindeligt sparede på anlægsomkostningerne - og dermed på kapitalomkostningerne - i stedet er gået til at betale for et stort forbrug af såvel halm som foder, siger konsulent Niels Lundgaard, Landskontoret for Bygninger og Maskiner.

- Generelt må vi man sige, at det er for dyrt at skulle kompensere for en lavere temperatur i en uisoleret stald med et øget foder- og halmforbrug. Der bliver som oftest tale om begge dele, da ekstra halm alene kun delvist kan kompensere for en lavere staldtemperatur. Hvis der så tilmed er installeret et billigt ad libitum fodringssystem, bliver foderomkostningerne, som jo under alle omstændigheder vejer tungt til, alt for store, tilføjer Niels Lundgaard.

- Konsekvensen er da også, at anlægsomkostningerne i stedet for omkring 6.000 kroner pr. so ofte kommer til at ligge på over 10.000 kroner pr. so. Men denne meromkostning kan altså let betales af det lavere foder- og halmforbrug. Når så oveni kommer den større produktionssikkerhed, som mange er meget optaget af, da man jo ved, at noteringen altid vil svinge, bliver det den løsning, de fleste vælger, hvis de ellers kan overbevise långiverne om, at økonomien ser rimelig ud, forklarer Niels Lundgaard.

Han føjer til: - Udviklingen mod stadigt større besætninger med eksempelvis 500 eller 1.000 søer taler nok også for rationelle produktionssystemer, hvor der ikke skal bruges tid af betydning på fodring og strøning. Her er det groft sagt vigtigt, at personalet ikke skal bruge tid på at flytte rundt på halmballer - det er langt vigtigere, at man får de søer løbet, som skal løbes. Der er uden tvivl en del, som har betalt dyre lærepenge for at vælge billige, alternative systemer. Men selvfølgelig er der alligevel stadig nogen, der vælger disse systemer.

- Naturlig ventilation i svinestalde er absolut ikke nogen døgnflue. Men der, hvor det kan gå galt, er, hvor man kopierer kvægfolkene og etablerer systemer uden reguleringsmuligheder, siger han.

- Men ønsket om størst mulig produktionssikkerhed betyder alligevel, at de fleste foretrækker det sikre med fuldt isolerede, stalde med blandt andet avancerede fodringsanlæg - for her vejer foderomkostningen jo endnu tungere til, siger han og tilføjer: - Det er generelt også en temmelig dårlig forretning at spare på anlægsomkostningerne, så nogle af de sparede penge i stedet skal bruges på arbejdskraft.

Bygningskonsulent Hans Fink, Aabenraa, oplever svinestaldsbyggerier af både den alternative og den mere traditionelle type med fuld isolering. Men han er enig med Niels Lundgaard i hovedtendensen, at de fleste vælger det traditionelle byggeri.

- Når flere og flere nu vælger dyre, fuldt isolerede og gennemmekaniserede systemer, hænger det efter min mening også sammen med de gode tider for svineproduktionen, som nu har varet ved i en periode, siger Hans Fink.

Han peger på de ulemper, der følger med de billige stalde i form af større omkostninger til foder og halm - men også arbejdskraft.

- Med til billedet hører imidlertid også, at mange af disse stalde fungerer ganske udmærket - med optimal driftsledelse. Noget af det, der kræver god driftsledelse i disse stalde, er hele tiden at følge med i, hvordan luftkvaliteten er inde hos dyrene og få den ofte manuelt styrede ventilation indstillet, så den fungerer optimalt. Det er jo en vigtig forudsætning for at dyrene trives, som de skal, tilføjer Hans Fink.

Læs også