De bornholmske landmænd har ikke haft en eneste hel høstdag i september måned. Og vejret drillede stadig i sidste uge, da Effektivt Landbrug forhørte sig om høstsituationen på den ellers så solbeskinnede ø.

Inden høsten gik i gang, tegnede alt ellers til en høst over middel - nogen vurderede, at der ville blive tale om en rekordhøst.

En af de bornholmere, der for alvor har fingeren på pulsen, er Jens Jochum Skouv, der både driver maskinstation og har en større planteavlsbedrift sammen med sin søn. I torsdags havde han selv stadig godt 20 hektar hvede tilbage plus cirka 45 hektar hos kunder.

- Der er næsten ingen skader på det, der står helt op. På resten er aksene sammengroede med op til fem centimeter lange, grønne spirer. De kan imidlertid godt tørre noget ind, hvis der kommer nogle dages godt tørvejr, sagde han torsdag morgen i telefonen, hvor det endelig tegnede til nogles dages stabilt vejr.

Jens Jochum Skouv har selv leveret korn med 23 procent vand, men glæder sig dog over, at han overhovedet fik det bjærget.

- Personligt synes jeg, det er for tidligt at give op endnu, for det hører trods alt til sjældenhederne, at der ikke en kommer en periode med stabilt tørvejr her i løbet af de første par efterårsmåneder. Giver man først op og sætter snitteren på en hvedemark, bliver der jo en masse spildkorn, som begynder at spire, siger han.

Som alle andre steder i landet er en side af problemet de store mængder halm, som skal bruges til husdyrene eller leveres til halmvarmeværkerne. Her foreslår Jens Jochum Skouv, at husdyrbrugere og andre bytter med halmen, så de, der har kvæg og svin kan få den velbjærgede, gule halm.

- Halmvarmeværkerne kan sagtens bruge den mere »blege« halm, som har fået meget vand. På grund af et lavere indhold af blandt andet kalium giver den blege halm en mindre tæring på kedlerne, forklarer han.

To tromletørrerier på BAFs afdeling i Aakirkeby, der normalt anvendes til grønttørring, har været stillet om til korntørring i den vanskelige høst, så man alene i Aakirkeby har kunnet nedtørre cirka 1.000 tons i døgnet, så det er lykkedes at følge nogenlunde med på øen som helhed. Herved har man kunnet undgå, at der er dannet toksiner i kornet, så man udelukkende ligger inde med sunde varer.

K. B. Larsen frygter, at de sidste 3-4 procent af høsten på Bornholm ikke vil blive bjærget i år.

I den situation har BAF, på samme måde som det har været tilfældet andre stedet i landet, lovet at ingen, der har leveret korn, ender med at få en regning for det på grund af de store udgifter til tørring og fradrag for spirede kerner med videre.

Det har dog været nødvendigt at afvise nogle få læs korn, som var begyndt at brænde sammen.

- Vi er jo et andelsselskab, og de pågældende landmænd er jo hårdt nok ramt i forvejen, siger den bornholmske grovvaredirektør.

Han fortæller, at selvom der har været spirer på kernerne, holder kornet i mange tilfælde et næsten normalt indhold af protein og foderenheder.

Planteavlskonsulent Carsten Mouritsen, Bornholms Landøkonomiske Forening, vurderede i sidste uge, at der stod uhøstede afgrøder for omkring 25 millioner kroner tilbage på de bornholmske marker.