Arbejdsgiverkritik af regeringen
Det sagde formand for Sammenslutningen Af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Jens Lorenzen, på SALA’s repræsentantskabsmøde mandag.
- Regeringen forestiller sig, at manglen på arbejdskraft kan løses gennem sloganet »det rummelige arbejdsmarked«. Det er bl.a. ideen om, at personer med nedsat arbejdsevne skal anspores til at udnytte restarbejdsevnen, ligesom virksomhederne skal anspores til at aftage den type arbejdskraft.
Det er al ære værd at ville fastholde disse mennesker på arbejdsmarkedet trods handicaps og nedsat arbejdsevne. Det har vi også selv gjort en del for i form af sociale kapitler i overenskomsterne og ny samarbejdsaftale, sagde formanden og tilføjede: - Men det løser ikke arbejdskraftproblemet.
- Nu vil regeringen så oven i købet fjerne sygedagpengeforsikringsordningen for mindre arbejdsgivere, sagde Jens Lorenzen og konkluderede, at regeringen dermed gjorde det vanskeligere for arbejdsgiverne at ansætte personer med nedsat arbejdsevne, der ofte har forøget sygdomsfrekvens.