Robotter skal ikke have ferie

I den ene ende af stalden betjener to malkerobotter køerne i et stille og roligt tempo. I den anden ende kommer en foderrobot til syne og glider lydløst gennem stalden på en skinne i loftet. Undervejs afleverer den sin last af grovfoder på køernes foderbord. Stemningen i stalden er rolig og ustresset.

Robotterne har for længst holdt deres indtog i de danske kvægstalde. Den moderne teknologi kan nemlig løse mange af landbrugets tunge og tidskrævende arbejdsopgaver. Det benytter Ole Nielsen i Frørup sig af. Den unge fynbo har netop købt en kvæggård med både malke- og foderrobotter. Malkerobotterne er begge Lely’s »Astronaut«, mens foderrobotten er en »Mix Feeder« fra Mullerup.

Investeringen i en bedrift med avanceret teknologi er et meget bevidst valg.

- Jeg vil hellere købe teknik end medhjælpere. Robotter arbejder 365 dage om året. En medhjælper måske kun 250. Og for den løn, medhjælperen skal have, kan jeg forrente 2,5 millioner kroner. Det er mange penge, som jeg kan købe teknik for, siger han.

Ole Nielsen passer gårdens 100 køer alene. Men han er sikker på, at han kan skabe sig en fornuftig tilværelse, fordi han ikke har noget imod at arbejde hårdt de første fem år som selvstændig.

- Jeg har fået en produktion, hvor jeg har masser af frihed hver eneste dag. Teknikken giver mig fleksibilitet, og robotterne sørger for, at jeg ikke bliver kørt fuldstændig ned af knoklearbejde. Hvis der ikke sker uforudsete ting, kan jeg klare arbejdet med køerne på fem-seks timer om dagen, fortæller han.

- Teknikken kan ikke klare det hele selv. Hvis man tror, man bare kan ligge inde på sofaen og slappe af, er der noget, man har misforstået. Jeg har færre timer i stalden. Men man skal have et øje på hver finger, fordi man ikke har fat i den enkelte ko under de daglige malkninger.

Derfor er det vigtigt, at bruge de data, som computeren leverer. For eksempel listen over, hvornår den enkelte ko sidst er blevet malket. Den liste tjekker Ole Nielsen for det meste tre gange i døgnet.

- Her kan jeg se, om det er længe siden, en bestemt ko har været gennem malkerobotten. Det kan betyde flere ting. Koen kan bare være doven. Men det kan også betyde, at der er noget galt med den. Derfor er det vigtigt at finde koen og tjekke den. Hvis man bare lader stå til, risikerer man, at koen dør.

- Det værste ved robotmalkning er dog tilmalkningen af kvier. Det kan være et sandt mareridt. Somme tider er det nødvendigt at være to for at klare indkøringen, og det kan være en af svaghederne ved en en-mands bedrift, erkender Ole Nielsen, men tilføjer, at han til gengæld kan sove længe næste dag, hvis han har bøvlet længe med en kvie og først kommer i seng sent om natten.

Derimod passer den selvlæssende Mullerup foderrobot stort set sig selv. Den er konstrueret, så den kan tage op til ni forskellige foderemner. I øjeblikket bruger Ole Nielsen dog kun seks, nemlig halm, ensilage eller roer, to kraftfodermidler og melasse.

- Foderrobotten kører ni gange i døgnet og forsyner køerne med friskblandet foder. Jeg skal bare sørge for, at der er foder i alle foderslagene, og at computeren er kodet på den rigtige måde, så passer robotten sig selv. Den er meget driftssikker, siger han.

Forskerne forudser, at robotterne også snart holder deres indtog i marken, hvor de eksempelvis kan bruges til at registrere planternes gødningsoptagelse og deltage i ukrudtsbekæmpelsen.

Ole Nielsen har dog ikke tænkt sig at investere i markrobotter. Arbejdet i marken vil han i stigende grad overlade til en maskinstation.

- Kvægbrugeren skal gøre det, han er bedst til, nemlig at passe køer. Det er i stalden, man skal tjene pengene, fastslår den unge landmand.