Adgangsregler diskriminerer landbruget

Det er nødvendigt med debat om adgangen til naturen, mener midtfynsk landmand, der frygter konsekvenserne af øget adgang for offentligheden.

Sidste uges artikel i Landbrug Fyn om Adgangsudvalgets enighed om øget adgang til den danske natur (»Mere adgang til naturen«) har fået en kendt midtfynsk landmand, proprietær Jørgen Christensen, Lundegaard, Nr. Broby, til at blande sig i debatten (hvilke han i øvrigt håber, at mange flere vil gøre, red.).

- Det er nødvendigt med en debat, for folk sætter sig ikke ind i konsekvenserne af Adgangsudvalgets forslag, mener Jørgen Christensen, der spørger, hvorfor landbruget skal diskrimineres på den måde, at alle og enhver uden videre skal kunne færdes stort set over alt på marker og i skove?

- Alle andre kan lukke deres dør, når de går hjem, påpeger den midtfynske landmand. Vi landmænd har både købt og betalt vores jord. Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke kan »lukke vores dør«, men skal finde os i, at andre må færdes stort set, hvor det passer dem. Det nærmer sig direkte tyveri. Hvad mon folk i byen ville sige, hvis vi rendte rundt i deres haver?

- Offentlighedens færdsel ad befæstede markveje har vi tidligere diskuteret. Det er i orden, forudsat at folk respekterer og tager hensyn til den landbrugsmæssige færdsel, der er. Men hvis det bliver en ret for folk at gå overalt, hvem skal så vige for hvem?, spørger Jørgen Christensen. Skal markvejens ejer – landmanden – som kommer med sin traktor med en plov eller en gyllevogn bagefter, vente, indtil familien, som er ude at gå tur med barnevognen, giver plads? – Hvilket måske oven i købet kun kan ske, ved at de går ind i kornet!

- Hvad med kvæg og grise, der går ude på græs? Der vil være risiko for smitte med henholdsvis mund- og klovesyge eller svinepest, hvis nogle af »gæsterne« smider madrester fra sig. Og så er der jo endelig hundene, siger Jørgen Christensen. De skal i hvert fald holdes i snor, og man må ikke benytte pladsen til at træne dem ude på markerne.

Læs også