Planteavler Jørn Thorøe-Nielsen fra Vamdrup mærkede i år nogle særlige ukrudtsproblemer, der følger i kølvandet på et sædskifte med både rækkeafgrøder og korn.

- På grund af sædskiftet med kartofler møder vi generelt begyndende problemer med gråbynke, og særligt i to af vårbygmarkerne, ukrudtsplanten lægejordrøg. Den spirer sent, og for at bekæmpe den, og andet sent fremspiret ukrudt, måtte vi gå op på maksimum dosering, så de to marker nu i alt har fået 1,5 liter MCPA.

- Det har fungeret super godt, og vi må erkende, at vi er meget afhængige af at kunne anvende MCPA, hvis vi vil have rene marker, siger Jørn Thorøe-Nielsen.

- Også i marken med havre til fremavl fungerer midlet godt overfor agerpadderokke og tidsler, som udgør et stigende problem i marken. Her spiller det dog ind, at marken tidligere har været brak, og at det tilsyneladende fortsat påvirker ukrudtstrykket.

- Selv om det måske synes lidt tidligt, har vi benyttet et par gode dage med stille vejr, fordi vi ikke tager nogen chancer på grund af frygten for Septoria.

- Ellers er der ikke voldsomme angreb af svampesygdomme, og vi har stadig 0,1 liter Amistar tilbage i forhold til det, vi forventede at bruge. Det har vi i behold, og kan tage med, hvis vi skal ud og sprøjte mod lus.

- Med det kolde vejr, vi har for tiden, må det blive et billigt år med hensyn til svampesprøjtninger, bemærker han.

- Men de står jævnt, og vi har styr på ukrudtet. Sammenlagt har vi nu ved to behandlinger sprøjtet roemarken med 2.0 liter Goltix, 3,2 liter Herbasan, 0,6 liter Nortron, 1,0 liter olie og 2 kilo mangansulfat pr. hektar, forklarer han, og fortsætter:

- Enkelte steder skal vi nu pletsprøjte med 1,5 liter Matrigon i roemarken på grund af tidselproblemer.

- Rødsvingel er en dejlig nem afgrøde at dyrke, men desværre ustabil med hensyn til udbytte og priser. Hvis ikke det var lykkedes mig at få frøfirmaet til at garantere en mindstepris, ville jeg pløje marken om.

- Efter min opfattelse burde frøfirmaerne dele usikkerheden med os frøavlere ved at tilbyde garanterede mindstepriser. Det vil jeg råde mine frøavlerkolleger til at forsøge i denne tid, hvor prisudviklingen er stagnerende.

- Jeg åbner op for PlanteInfo hver dag, og følger nøje varslingerne. Især i kartoflerne har vi tidligere udført præventive sprøjtninger hver uge. Nu kan vi godt øge intervallerne i sprøjtningerne op mod 14 dage, hvis vi følger det tæt.

- Vi fik dog også at vide, at vi lige så godt kunne planlægge en sprøjtning mod tæger og cikader i kartoflerne den første uge i juli. Det er helt sikkert, at der kommer angreb, og der kan være merudbytter på helt op til 1.500 kroner pr. hektar i melkartofler. Prisen for en sprøjtning er under 100 kroner pr. hektar, fortæller han.

- I det hele taget går sprøjtearbejdet nemt med Danfoilsprøjten fra 1987. Med sin 16 meter brede sprøjtebom har maskinen klaret et par tusinde hektar hvert år. Fordelen mærker vi især, fordi vi uden besvær har vand med til hele arealet med chips-kartofler på én gang.