Timingen er vigtig

- Vor umiddelbare reaktion på udspillet er, at det indeholder mange spændende tanker, og vi er tilhængere af en reduktion af landbrugsstøtten og en liberalisering af landbrugspolitikken, siger Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke.

Landbrugsraadet finder det imidlertid afgørende, at forhandlinger om nye reformer af EU’s landbrugspolitik ikke skader udvidelsesprocessen. - Egentlige reformforhandlinger bør derfor udskydes til efter udvidelsen, siger Peter Gæmelke, som også peger på nødvendigheden af, at der før afslutningen af reformforhandlinger i EU foreligger et resultatet af forhandlingerne i WTO om en ny landbrugsaftale.

I den såkaldte midtvejsvurdering foreslås betydelige ændringer af EU’s landbrugspolitik. – I hovedtræk foreslår Kommissionen følgende:

For det første foreslås yderligere reformer af flere markedsordninger på planteområdet, og en fremrykning af den tidligere besluttede reform for mælk foreslås overvejet.

For det andet foreslås den direkte støtte til landmændene afkoblet fra produktionen, dvs. at støtten fremover skal udbetales på grundlag af tidligere års produktion. Til gengæld foreslås udbetaling af støtten gjort betinget af overholdelse af regler vedr. miljø, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, mv. (”cross compliance”).

For det tredje foreslås indført modulation i form af et 3% årligt fradrag i den direkte støtte til landmændene indtil man når et samlet fradrag på 20%. Fradrag skal dog ikke ske i et grundbeløb franchise) på 5.000 euro per bedrift. De opkrævede midler skal fordeles til medlemslandene efter særlige kriterier til finansiering af landdistriktspolitikken.

Landbrugsraadet ser flere positive elementer i forslagene, herunder især at de vil føre til øget markedsorientering og mulighed for betydelige forenklinger. Der skal dog ske en nærmere udredning af konsekvenserne, før man i landbruget kan vurdere, om forslagene er det rette grundlag for en egentlig reform af EU’s landbrugspolitik. Blandt andet er virkningen af forslaget om afkobling af støtten uoverskuelig, idet det vil ændre de økonomiske forudsætninger for landmændenes produktionsplanlægning drastisk.

Med hensyn til konsekvenser af forslagene lægger landbruget navnlig vægt på::

- at det kan sikres, at overgangen til afkoblet støtte ikke afgørende forvrider den økonomiske balance mellem sektorer og bedrifter;

- at forslagene vil føre til en virkelig forenkling af landbrugspolitikken;

- at de foreslåede betingelser for udbetaling af støtte (cross compliance) kan gennemføres i samtlige EU-lande efter ensartede regler og sanktionsbestemmelser; og

- at de midler, som foreslås opkrævet gennem modulation, bliver fordelt mellem medlemslandene på en fair måde til finansiering af især foranstaltninger vedr. miljø, dyrevelfærd og kvalitetsforbedring.

Endelig lægger Raadet afgørende vægt på, at en fremtidig reform sikrer lige konkurrence mellem EU’s landmænd, og at det gennem WTO-forhandlinger sikres, at EU’s landbrug får samme muligheder på verdensmarkedet som konkurrerende lande.