Det lysner i skoven

(LANDBRUG FYN) Træerne gror, selv om økonomien er dårlig, og det er stadig fornuftigt at passe sin skov, siger skovrider Frands Fraas Nielsen, Skovdyrkerforeningen Fyn, som forudser bedre priser i de kommende år.

- Det er berettiget, at alle i skovbruget klager sig for tiden. Alligevel ser jeg positivt på situationen. Ikke mindst for juletræerne, hvor vi har overblik over udviklingen på et betydeligt tidligere tidspunkt end de foregående år.

Det siger skovrider Frands Fraas Nielsen, der er den daglige leder af Skovdyrkerforeningen Fyn, hvis 900 medlemmer tilsammen har ca. 9.000 ha skov, i størrelsesorden fordelt lige fra 0,3 ha og op til 500 ha.

- Allerede nu forventer vi at få solgt de juletræer, som medlemmerne tilbyder os, fortsætter skovrideren. Priserne er ganske vist som sidste år, - de er ikke vendt endnu, og der er heller ikke færre træer. Men vi har gjort en indsats ude på markederne for at støve nye kunder op. Det vil resultere i en mere stabil afsætning - og en højere pris for træerne.

- Det er svært at spå om udviklingen. For to år siden var det sådan, at de, der ventede med de gode træer, fik mest ud af det. Sidste år var det omvendt - og prisen blev ringere igennem sæsonen. Derfor er det vigtigt, at vi kan få disponeret det meste af det, vi har, tidligt.

- Savværkerne kan ikke konkurrere med savskåret træ, der importeres. De er presset på færdigvareprisen, som kan laves billigere i Østeuropa, hvor man har lave lønninger - og store ressourcer.

- Fra Polen og sydpå (Tjekkiet, Ungarn, Rumænien) har de masser af løvtræ i god kvalitet, og efter murens fald er grænserne blevet åbne. De er i stand til at lave varen i tilstrækkelig kvalitet, og det giver faldende hjemlig efterspørgsel på produkterne.

- Ganske vist har vi oplevet, at vi ikke har haft problemer med at afsætte det, medlemmerne gerne vil have hugget. Både herhjemme og til eksport kunne vi godt afsætte mere, men ikke til gode priser. Og det gælder både løvtræ og nåletræ.

- Det er især på godserne, det strammer til. Og når man så skærer ned på mandskabet i skovbruget, kommer vi ind i billedet. Det er noget af det, vi satser på, skal kunne kaste lidt af sig, siger Frands Fraas Nielsen. For år tilbage var det vel på mange godser utænkeligt, at man ikke havde egne folk i skoven. Men man er mere omkostningsbevidst i dag.

- Det, der i den sidste ende kommer foreningen til gavn, er, at vi har kunderne, og at skovejeren føler sig sikker på, at han kan få sine varer afsat. Det er på afsætningssiden, vi har den største indtjening i dag. Men det starter med rådgivning hele vejen igennem.

- Med hensyn til fremtiden så tror vi på, at det stadig er fornuftigt at passe sin skov. Samtidig skal man have øje for herlighedsværdierne. Det giver en højere værdi af skoven, og det er bedre for vildtet.

- Vi tror i foreningen, at det går fint i spænd med at lave noget »gammeldags« produktion. De, der klarer sig, er dem, der har mange forskellige varer på hylderne. Og man skal hele tiden huske på, at træerne gror stadigvæk - selv om økonomien er dårlig, slutter skovrider Frands Fraas Nielsen.

Læs også