- Det er godt nok lidt træls lige nu, men jeg tror på en lys fremtid for økologien, siger økologisk mælkeproducent Jørgen Sønderby i Taul ved Bjerringbro.

Siden 1991 har han opbygget sin økologiske mælkeproduktion til nu 150-160 køer og et jordtilliggende på 220 hektar. Dertil kommer pasningsaftale på 100 hektar og et samarbejde om blandt andet økologiske gulerødder med Tange Frilandsgartneri.

- Den negative omtale af udviklingen i økologien, der finder sted lige nu, er ikke rimelig. Når alt kommer til alt er der jo kun tale om mindre vækst end tidligere i afsætningen af de økologiske produkter. Og at det skaber vanskeligheder for nogle, er der også en forklaring på, siger Jørgen Sønderby og henviser hermed til de mængder økologisk mælk, der for tiden må afsættes som konventionelt mælk.

- Det samme gælder mælken. Da de ulykkelige omstændigheder om giftforurening af drikkevandet i Ejstrupholm midt i 1990’erne blev kendt, skete der en voldsom vækst i efterspørgselen af økologisk mælk. Meget mere end man kunne følge med til.

- Også da det kom frem, at DSB havde et omfattende brug af Atrazin på baneterrænet, kunne det straks mærkes på folks lyst til at købe økologisk, nævner han og fastslår, at problemerne i dag blandt andet har rod i den måde hvorpå en del rådgivere og mejeribranchen håndterede den pludselige vækst.

- Mens de daværende mejeriselskaber MD Foods og Kløver mest var optaget af at vinde markedsandele fra hinanden, åbnede de op for omlægning til økologisk produktion i stor stil. Nogle landmænd blev ligefrem rådet til at lægge om, fordi det faktisk havde været ganske godt at være økologisk mælkeproducent i nogle år. Sågar var der nogle, der fik »Mål 5B-midler« til omlægningen i disse år.

- Værst var det faktisk for de, der begyndte omlægningen i 1998-1999 og senere. Allerede på dette tidspunkt var det usandsynligt, at der kunne skaffes afsætning for øgede mængder mælk i det omfang, man på samme tidspunkt kunne forudse. Man tog helt ukritisk en masse nye leverandører ind, så man på nuværende tidspunkt reelt kan dække 80 til 90 procent af det danske forbrug af drikkemælk med økologisk mælk.

- For alle de, der kom meget sent i gang, har prisudviklingen på økologisk mælk været en katastrofe. De opnåede aldrig en høj merpris, hverken mens eller efter de med tiden fik lært at håndtere økologien. For det tager altså tid og kræfter at lære økologen at kende, konkluderer Jørgen Sønderby.

- Når man tænker på, at den økologiske drikkemælk i dag har en markedsandel på knapt 25 procent af hjemmemarkedsforbruget, var det alt for dristigt at tage så mange ind, siger Jørgen Sønderby.

- Nu risikerer man så, at mange vil afvikle deres mælkeproduktion eller søge tilbage som konventionelle producenter. Og fortsætter udviklingen stille og roligt, kan man meget vel komme til at mangle økologisk mælk om to-tre år. Det er derfor, jeg mener, det vil være klogt at holde fast ved den økologiske mælkeproduktion, hvis man ellers har fået trimmet sin bedrift til en rationel økologisk produktion.

- Hvis vi som leverandører ikke kan præstere tilstrækkelige mængder økologisk mælk om et par år, fordi der lige nu er en negativ stemning omkring økologien, får vi for alvor tæsk. Den situation bør vi forberede os på, siger den økologiske mælkeproducent.

- Dengang vi startede i begyndelsen af 1990’erne kunne man købe tre liter konventionelt mælk i supermarkedet for en ti’er og en liter økologisk for 9,25. Og i 1997-98 troede vi, man kunne gå på vandet.

- Træerne vokser ikke ind i himlen, og det gør de heller ikke for os økologer. Det er såmænd bare det, vi skal vænne os til. Reelt er det jo gennem Coop-butikkerne, Brugserne, Kvikly og Fakta, at 80 procent at økologien i Danmark sælges. Koncernen har gjort det til sit kendemærke at være stærke på økologien.

- Man kan naturligvis drømme om, at Dansk Supermarked (Føtex, Bilka og Netto) ville profilere økologien lige så kraftigt. Men de har en tendens til at mene, at de skal tjene lidt mere på de økologiske produkter end på de andre, og så er det jo ikke nemt, fastslår Jørgen Sønderby.

- Uanset om det er økologisk eller konventionelt kan man ikke forestille sig, at folk kun spiser halvdelen af en ost og smider resten ud. Det sker jo med andre produkter til glæde for de, der producerer dem, forklarer Jørgen Sønderby.

- Når for eksempel batteriet på min mobiltelefon er blevet dårlig, kan det ikke betale sig at skifte det. Det er simpelthen billigere at køber en hel ny telefon end at skifte batteriet. Eller når vores opvaskemaskine går i stykker, og er mere end to år gammel, får vi at vide, at det bedre kan betale sig at købe en ny, frem for at betale montørtimer for at få maskinen repareret. Her er der blevet logik i at smide tingene ud og dermed øge forbruget. Men sådan reagerer forbrugerne jo ikke på fødevarer, som man har været vant til at spise op og udnytte helt.