- Der er et udbredt ønske i branchen om at få lov til at vaccinere. Ikke mindst i slagtekyllingesektoren, siger formanden for Fjerkræraadet, Jens Peter Rønholt, Hammelev ved Vojens, til Effektivt Landbrug.

De skandinaviske lande og Schweiz er de eneste lande i Europa, der ikke vaccinere mod Newcastle Disease i dag. Ifølge Fjerkræraadets formand skyldes det blandt andet hensynet til eksportmarkederne, hvor man ikke vil kunne bryste sig af at være sygdomsfri, hvis man samtidig vaccinere mod Newcastle Disease.

- Men i den nuværende, alvorlige situation, er en vaccine noget, vi skal have diskuteret politisk. Det er imidlertid en kompliceret sag, og skal vi have et vaccinationsprogram indført i Danmark, skal vi have myndighederne med på ideen. Vil skal have deres velvilje og accept. Og så skal alle sten altså vendes. Vi skal være helt sikre i vores sag, før vi begynder at vaccinere, pointerer Jens Peter Rønholt.

- Det er klart, at den nuværende situation betyder, at snakken om et vaccinationsprogram intensiveres. Vore betænkeligheder går blandt andet på, om man overhovedet vil kunne vaccinere sig ud af problemerne. Skal vaccinen være 100 procent, skal vi jo have alle med – selv baggårdshønsene. Og det kan selvsagt blive vanskeligt, siger hun.

- Dertil kommer, at vi i dag, hvor Danmark har status som Newcastle Disease fri, kan stille særlige krav til de dyr, vi får ind i landet. Begynder vi at vaccinere, kan vi ikke længere stille disse særlige krav, slutter veterinærinspektøren.

Den ansvarlige for en fjerkræbesætning eller et hold af andre fugle straks skal tilkalde en dyrlæge ved mistanke om ND. Tilkaldelse skal ske, når der uden anden forklaring indenfor et kort tidsrum optræder kraftige ydelsesfald, væsentlig forøget sygelighed eller dødelighed. En mistænkt fjerkræbesætning stilles under kredsdyrlægens tilsyn, indtil mistanken afkræftes eller besætningen konstateres smittet.

Inkubationstiden er som regel 5-6 dage, men kan variere fra 2-15 dage. Smittede dyr udskiller virus i udåndingsluften og sekreter fra luftveje samt i afføringen. Den vigtigste smittekilde er kontakt med inficerede dyr. Smitten kan passivt overføres med tøj, fodtøj, fodersække, redskaber, maskiner m.m.

En blodprøve kan vise, om en høne er eller har været inficeret med ND-virus, men diagnosen Newcastle Disease kan kun stilles ved at isolere virus fra organerne i angrebne høns og bestemme dets ICPI. Dette gøres ved at sprøjte virus ind i hjernen på daggamle kyllinger og observere, hvor mange der dør i løbet af et vist tidsrum. Jo mere aggressivt virus er, desto højere ICPI og desto hurtigere kan diagnosen stilles.

Såfremt man isolerer PMV-1 med et ICPI på mindre end 0,7 er det pr. definition ikke Newcastle Disease, og det offentlige er ikke forpligtet til at yde erstatning.

Sidste udbrud i Danmark optrådte i februar-marts 1998 blandt kalkuner på Sjælland.