Flere mælkepenge. Og mere demokrati.

Det er hovedkravene fra foreningen Fremtidens Mælkeproducenter, der holder stiftende generalforsamling næste mandag, 29. april, på Pejsegården i Brædstrup.

Bag den nye forening står foruden initiativtageren, mælkeproducent Jens Pedersen fra Gørløse på Sjælland, en række danske mælkeproducenter, som er så utilfredse med Arla Foods, at de ønsker en gennemgribende sanering af det store andelsselskab.

En af dem er Carlo Pedersen, Tørresø ved Otterup. Den nordfynske mælkeproducent er gået aktivt ind i dannelsen af Fremtidens Mælkeproducenter, fordi han mener, der er blevet for langt fra gulv til loft i Arla. Han ønsker også en højere afregningspris for den mælk, han leverer til mejeriselskabet.

- Det er dybt frustrerende, at vi bliver afregnet med den samme mælkepris som for ni år siden. Det kan vi ikke leve med. I den øvrige del af samfundet sker der en lønudvikling på to-tre procent om året. Vi står stille. Det skal der laves om på, siger Carlo Pedersen, som peger på, at gennemsnitslønnen for en mælkeproducent ligger på 180.000 kroner om året ved et timeforbrug på 3200 timer.

- Der er sket det, at vi har fået 8 øre mere pr. kg mælk. Af dem stammer de 6 øre fra stigende priser på verdensmarkedet. I realiteten har vi kun fået 2 øre af den lovede rationaliseringsgevinst, siger Carlo Pedersen, som fortsætter:

- I forbindelse med Arla-fusionen blev vi ikke lovet andet end en bedre fremtid. Det er også godt nok. Men hver gang vi lukker nye ind i folden, deler vi vores opsparede andelskapital. Nu har Arla så fusioneret med Hellevad, og her er mejeriets andelshavere blevet lover 60 øre for at gå med i Arla.

- Kløverfolkene har fået deres penge. Nu vil vi også have de 13 øre, som vi er blevet lovet. Hvorfor skal alle andre have deres penge, når vi, der stort set ejede MD Foods, ingenting får?

- Vi vil have tingene vendt. Det skal være sådan, at vi kan forhandle vores priser, ligesom andre befolkningsgrupper i samfundet kan. Vi er stort set de eneste, der ikke bestemmer noget som helst i forhold til vores egen aflønning. Det kan vi ikke blive ved med at finde os i, siger Carlo Pedersen.

Men det er ikke kun afregningen, Fremtidens Mælkeproducenter er utilfredse med. Demokratiet i Arla Foods trænger også til et løft, mener man.

- Der er ikke længere demokrati i Arla. Det er væk. Når man møder op til et kredsmøde og fremlægger sine meninger, er der en regionsformand, som skal bringe det videre til regionsmøderne og derefter videre til bestyrelsen. Det er hele tiden en anden mand, der skal fremføre dine synspunkter. Jeg tror faktisk sjældent, budskabet når frem, siger Carlo Pedersen.

- Det er demokrati, mener den nordfynske mælkeproducent.

Foreningen vil også af med den nuværende Arla-bestyrelse. Den skal erstattes af en fem mands bestyrelse i Danmark og en fem mands bestyrelse i Sverige. Over dem skal der sidde en direktør som øverste chef.

- Den nuværende bestyrelse må tage deres tøj og gå. De har ikke levet op til deres ansvar. Vi, der ejer selskabet, er nødt til at have en bedre økonomi. Som det kører nu, er det virksomhedens medarbejdere, der scorer kassen. De har deres naturlige lønfremgang, mens vi andre kun har tilbagegang, siger Carlo Pedersen, som er utilfreds med Arla’s strategiplan, der kræver store investeringer i de kommende år.

- Hvorfor skal vi investere så voldsomt, som der er lagt op til i Arla’s nye strategiplan? De investerer for vores penge. Hvis de vil investere, må de vente til der er penge i firmaet, siger den nordfynske mælkeproducent, som vil have Arla kulegravet af nogle økonomiske vismænd.

- Mælkeproducenterne er pressede. Nu må vi kræve handling. Ellers kommer vi ikke videre, mener Carlo Pedersen, der ikke ønsker nye investeringer i Arla, så længe han ikke får mere for sin mælk.

- Der er ingen problemer med at komme af med mælken, hvis det kommer dertil. Vi har alternative afsætningskanaler, som gerne vil aftage vores mælk – og til en bedre pris end den, vi får i øjeblikket.

- Men det er ikke formålet, understreger nordfynske mælkeproducent. Formålet er, at vi vil bevare virksomheden, men uden den eksploderende gældsætning, som finder sted i øjeblikket. Hvis ikke vi får den stoppet, så mister mælkeproducenterne rådigheden over Arla. Og det ønsker vi ikke sker.

- Vi ønsker tværtimod at bevare herredømmet over vores ejendom. Derfor ønsker vi en ny bestyrelse, der kan rette op på økonomien og sikre andelshaverne en ordentlig afregning, siger Carlo Pedersen.