Mælkeproducent Kynde Jochimsen, Aabenraa, er godt og grundigt træt af, at han bliver ved med at få regninger på ydelser, han ikke får.

- Det er helt urimeligt, at vi hvert år får en regning fra Fødevaredirektoratet, når det kun er hvert andet år, vi får ydelsen, klager han.

Fødevaredirektoratet udsender en regning til Kynde Jochimsen og alle andre mælkeproducenter hvert år for en kontrolafgift på 1220 kroner. Kontrolafgiften skal dække »ordinær kontrol med mælkeproducenter«, som der står på fakturaen. Men der kommer imidlertid konsekvent kun kontrol hvert andet år, så Kynde Jochimsen betaler 2440 kroner i alt i løbet af to år for at få et enkelt besøg.

- Jeg synes, der skulle være brugerbetaling. Vi skulle kun betale for de besøg, vi får, og vi burde afregnes på en mere retfærdig måde, f.eks. ved at betale en pris pr. ko eller pr. forbrugt tid. Jeg har en mindre besætning, men jeg betaler det samme som de store producenter, siger Kynde Jochimsen.

Med sine 40 Jersey-køer ligger hans afgift pr. ko på 61 kroner.

- Mælkens celletal kan de til enhver tid trække ud fra computeren, så de kan se, om forholdene er i orden, siger Kynde Jochimsen.

- Jeg havde håbet på, at den nye organisation, Dansk Kvæg, ville se på sagen. Jeg kan godt se, at det ikke er så store beløb, det drejer sig om, men det er princippet. Det er så smadder uretfærdigt at betale for noget, vi ikke får. Det er en ren pengemaskine. Måske tror de (Fødevaredirektoratet, red.), at kvægbrugerne ikke har energi til at protestere. De tror måske, at »går den, så går den«, siger Kynde Jochimsen harmfuldt.

Han kunne tænke sig, at samtlige kvægproducenter stod sammen og undlod at betale for de besøg, de ikke har fået.

- Vi er alle sammen træt af at betale for noget, vi ikke får. Og det er lidt spild af krudt og kroner at besøge folk, hvor alt er i orden. Så længe kimtallet er i orden, er det lidt omsonst at fise rundt til de besætninger. Og da besøgene anmeldes på forhånd, kan de producenter, hvor forholdene ikke er i orden, nå at rydde op og gøre rent forinden, siger Hans Petersen.

Derfor arbejdes der på at lave en anden ordning.

- Vi arbejder på, at der indføres mere egenkontrol med brug af vores egne tekniker, og at statens kontrol udgør en stikprøvekontrol. Vores tekniker er i stand til at komme med løsninger på eventuelle problemer med for høje kimtal, og det kan statens dyrlæger ikke – de laver kun kontrol, forklarer han. Og han er optimistisk:

- Den nye regering er generelt opsat på regelforenkling, og den nye fødevareminister er mere lydhøre, så der skal nok ske noget, siger Hans Petersen, som dog ikke tør sætte dato på, hvornår der kommer en ny ordning.