Økologisk Landsforening, de økologiske mælkeproducenter og mejerierne gør Økodag digital i år. Værtsgårdene plejer normalt at få besøg af op mod 200.000 gæster, der gerne vil se køerne løbe ud på græs, men grundet corona-situationen må alle følge med hjemme fra stuen.

- Økodag er en enestående tradition, som de økologiske landmænd glæder sig til at dele med os. Vi fejrer dyrevelfærden, når de prægtige, forårskåde køer tager dansetrin ud i foråret. Selvom oplevelsen sker via skærmen, så kan corona ikke stoppe køerne, og vi håber, det bliver sidste gang, vi skal afholde Økodag på denne måde. Vi trænger alle til at komme på græs og danse i flok – ligesom køerne siger Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening.

Økologisk Landsforening sender live sammen med Arla, Thise Mejeri og Naturmælk søndag den 18. april klokken 12.00.

I tiden op til Økodag kan man blive klogere på økologien via en digital kampagne lanceret af Økologisk Landsforening.

Økodag

Økodagen har eksisteret siden 2005. I år bliver den digital.

Der sendes live fra Økodag den 18. april klokken 12.00

Økodag har eksisteret siden 2005

Dagen er en af landets største forårsbegivenheder, hvor der traditionelt set har været flere tusinder gæster ude på gårdene

Økodag er en fejring af dyrevelfærden.

Køerne er ude fra april til november.

Flere prominente gæster har været med til at fejre Økodag. Blandt andet åbnede H.K.H Kronprinsesse Mary Økodag i 2015 som en del af fejringen af ø-mærkets 25-års fødselsdag.

Økodag arrangeres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske landmænd og de økologiske mejerier Arla, Thise, Naturmælk, Øllingegaard, Them og Gläserne Meierei. Økodag har fået midler fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.