Inspirationsaften for svineproducenter

VKST Økonomi og Griserådgivning stiller igen i år skarpt på den aktuelle situation hos svineproducenterne.

Tirsdag den 30. november klokken 15.30 til cirka 21 danner VKST i Sorø rammen om et møde for griseproducenter og -medarbejdere, der vil sætte fokus på fremtidssikring af griseproduktionen via bæredygtig produktion og strategiske og økonomiske tiltag.

Marlene Sparre Ibsen, vicedirektør i VKST, giver indledningsvis en kort status på situationen i griseproduktionen, og derefter orienterer Hans Roust Thyssen, Klimachef i Center for Klima & Bæredygtighed, Seges, om baggrunden for landbrugets bæredygtighedsarbejde og introduktion til klimaregnskabet.

Nina Astrid Fenger Panvill, Miljø-, Natur-, Klima- og bæredygtighedskonsulent i VKST, kommer i den forbindelse ind på, hvordan VKST kan hjælpe svineproducenterne med en bæredygtig udvikling af bedriften.

Jens Schjerning, cheføkonom i Agrocura, holder indlæg om det nye opsving med mere saft og kraft og dets betydning for renten, jord, aktier og andet.

Efterfølgende kommer flere VKST-rådgivere og konsulenter på banen med relevante indlæg, inden aftenen slutter med et indlæg fra formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, som orienterer om aktuelt nyt fra Axelborg.

Læs også