Ny netværksgruppe vil sikre gode arbejdspladser

Patriotisk Selskab opretter nu en ny netværksgruppe for arbejdsgivere, som har fokus på, hvordan man skaber en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne har lyst til at blive i mange år. Ved at deltage i gruppen kan man blive klogere på alt fra ansættelsesaftaler til lønadministration og arbejdsmiljø samt få inspiration fra de andre deltagere.

Den nye netværksgruppe skydes i gang tirsdag den 10. maj 2022 og er for arbejdsgivere og medarbejdere med andre relevante administrative funktioner.

Det vil blandt andet være muligt at høre om den nye barselslov, men der er også lagt op til, at deltagere selv kan komme med egne udfordringer eller ønsker til mødet. 

Første møde er uforpligtende og vil blive afholdt hos Patriotisk Selskab på Ørbækvej 276, 5220 Odense SØ. 

Mere information om netværksgruppen og det første møde kan findes på patriotisk.dk

 

Læs også