Store Hestedag slår portene op for 18. gang

Store Hestedag 2022 finder sted den 3. og 4 september på Roskilde Dyrskueplads. Foto: Jesper Hallgren
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Når Store Hestedag atter byder velkommen på Dyrskuepladsen i Roskilde, vil der være fyldt med masser af shows, »clinics« og konkurrencer i alt fra kæphestespring til trøffelsøg. Det skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.
Der er i år er tilmeldt mere end 1.000 heste og 800 hunde.
- Store Hestedag er Danmarks største udendørs heste- og hundearrangement, og i år er vi blandt andet stolte af det rekordstore standsalg, fantastiske hesteshows samt det store hundeprogram, fremgår det af pressemeddelelsen.
- På Store Hestedag gør vi en dyd ud af, at der er plads til alle heste. Store som små, racer som blandinger, unge som gamle. For os er det vigtigt, at det skal være sjovt at have sin hest med, og at publikum synes, at shows og aktiviteter er spændende og underholdende, står der endvidere.
Der er konkurrencer inden for spring, dressur, voltige, Grooming, Mounted Games og Mountain and Moorland (engelske racer), og så vil arrangørerne traditionen tro lægge hus til finalen i Store Hestedags Cup’en terrænspring om lørdagen.
Store Hestedag 2022 finder sted den 3. og 4 september på Roskilde Dyrskueplads.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































