Stort ryk ind til åbent landbrug

Åbent Landbrug blev i år en stor publikumssucces. Som eksempelvis på Bredballegård i Mårslet syd for Aarhus, hvor der var massivt ryk ind dagen igennem. På landsplan lagde 75.000 vejen forbi.

Sjov for de mindste med en tur på de små hoppekøer på åbent landbrugsdagen på Bredballegård. Foto: John Ankersen

Lange køer for at komme ud at køre i traktor, markvogn eller til at få smagsprøver hos Arla i deres telt. Årets Åbent Landbrug blev en succes landet over med i alt 75.000, der havde booket billet til et besøg – og ikke mindst hos et af stederne, Bredballegård i Mårslet syd for Aarhus, der er en del af Jordbrugets UddannelsesCenter.

Her var der stort ryk ind dagen igennem, hvor ikke mindst mange børnefamilier havde fundet vej til Mårslet.

Foruden kørsel i traktor, markvogn og smagsprøver, var der en række aktiviteter og oplevelser for store og små. Lige fra melproduktion til et kig ned til de små kyllinger i varmekassen indendørs.

Og for de mindste var der også kørsel på mini pedaltraktorer og en tur på de små hoppekøer.

Hos Åbent Landbrug melder man om stor landsdækkende interesse for dagen, der gentages den tredje søndag i september 2023.

Læs også