Gravemaskiner, der skræller et bredt jordlag af mellem røde markeringspinde lukt gennem det fynske landskab. Det vidner om, at Baltic Pipe-projektet, der skal føre norsk naturgas fra Nordsøen på tværs af Danmark til de polske forbrugere, er en realitet. Det, selv om lodsejere og protestgrupper viser deres klare modvilje mod projektet, som klares både storpolitisk af værste skuffe og grundlovsstridigt.

Det kom klart til udtryk senest ved en demonstration i Odense forrige lørdag med over 100 deltagere – lige fra landmænd, haveejere til grønne organisationer og klimaaktivister.

- Det var både en speciel og en positiv oplevelse at være med til. Ikke mindst fordi alle politiske orienteringer var repræsenteret og stod sammen for at protestere, lyder det fra svineproducent Flemming Broholm Hansen, der sammen med sin nabo, Stig lensgreve Bille-Brahe Selby, Rønningesøgaard, og flere andre fynske landmænd, som får gasledningen gennem deres arealer, for første gang deltog i en sådan protestmarch gennem Odenses gader.

Halmballe-protest

- Vi bliver ganske enkelt kørt over i bogstavelig forstand, og desværre er vi først blevet samlet nu, hvor det er alt for sent. Alligevel er det vigtigt at vise, at vi føler os ført bag lyset som lodsejere, når politikerne bruger grundlovens paragraf 73 om almenvellet som en kattelem til at ekspropriere for en sådan betændt storpolitisk sag, der tilmed handler om en fossil energikilde helt frem til år 2052. Altså efter politikerne vil have gjort Danmark fossilfrit.

Derfor står der blandt andet »Baltic Pipe – nej tak« og »#GasDan« med adresse til »KlimaDan«, som klimaminister Dan Jørgensen ynder at kalde sig selv, på de halmballer, som Flemming Broholm Hansen har placeret på sin mark ud til Den Fynske Motorvej ved Rønninge.

- Jeg håber, at andre af vi i alt 550 lodsejere, som får gasledningen gennem vores arealer, også viser deres protest, på en sober men tydelig måde.  

Fremtidige problemer

Selv om Flemming Broholm Hansen og de øvrige lodsejere får erstatning for ledningsføringen, så vil den give gener i fremtiden. For hans vedkommende drejer det sig om knap 400 meter gennem blandt andet lavtliggende marker, hvor han netop har nyetableret og renoveret drænsystemet.

- Jeg kommer til at samle sten i de næste 30 år i de brede bælter, som nu bliver gravet op til gasledningen. Samtidig bliver arealet ikke så dyrkningssikkert som før, og hvad med drænrørene nede i jorden? Må vi efterfølgende lede efter drænrør så tæt ved en gasledning? Og hvis der ad åre bliver problemer med dræningen, er der så nogen, der tager telefonen i systemet?

Spørgsmål og frustrationer er der nok af, som kommende vært for varmeforsyningen fra Nordsøen til polakkerne, som gerne vil være uafhængige af deres store nabo mod øst.

 

Kørte gennem høstmoden mark

Flemming Broholm Hansen, der driver Aagaard i Rønninge med 750 søer og 60 hektar jordliggende med kornafgrøder og kernemajs til egen foderproduktion, fik en kedelig start som vært for Baltic Pipe-gasrørledningen. Han fortæller:

- Min medarbejder var i august ved at mejetærske en af vore marker, da han ringer til mig for at fortælle, at en firhjulstrukket lastbil lige er kørt ned igennem det uhøstede korn ved siden af ham. Jeg kører derud, og møder en ingeniør, som skal tage jordprøver forud for projekteringen af gasledningen. Du får jo erstatning, siger han kækt, da jeg giver ham min mening om den form for respektløs handling.

Siden har Flemming Broholm Hansen fået 2.400 kroner i erstatning.

- Jeg er lige lykkelig ad den grund, eller rettere lige ulykkelig. Jeg blev bare så skuffet og forarget over, at nogen kan være så respektløse overfor det, vi producerer, siger den østfynske svineproducent, og understreger, at der var varslet en udtagning af jordprøver.

- Men, som jeg fortalte vedkommende, de kunne da have bedt os om at høste et skår, eller måske ventet til næste dag.