Landmænd har planer om biogasanlæg

Lokale landmænd undersøger i øjeblikket muligheden for at etablere et biogasanlæg i Skanderborg-området siger formanden for Landboforeningen Odder-Skanderborg, Jens Gammelgaard.
Lokale landmænd undersøger i øjeblikket muligheden for at etablere et biogasanlæg i Skanderborg-området.
Planerne blev omtalt af formanden for Landboforeningen Odder-Skanderborg, Jens Gammelgaard, da foreningen forleden holdt vintermøde på Vestermølle i Skanderborg.
- Vi oplever, at der er en interesse for et biogasanlæg her i området, og derfor har vi i bestyrelsen besluttet at arbejde videre med idéen, sagde Jens Gammelgaard på mødet.
Han løftede også sløret for, at landboforeningen forestiller sig en mulig placering i området mellem Gjesing og Solbjerg , men at planerne dog kun er i den indledende fase.
Anlægget skal kunne aftage såvel gylle fra landbruget som affald fra industri og husholdninger.
- Der er store fordele i at få gyllen afgasset og dermed lugtfri, mens gødningsværdien bevares intakt. Biomassen laves om til grøn gas, som kan bruges til brændstof, og biogas er dermed en vigtig brik i den grønne omstilling, sagde Jens Gammelgaard.
Formanden for Nature Energy, Peter Gæmelke, som opfører biogasanlæg rundt i landet var, forsikrede under mødet, at der vil være tale om et moderne anlæg i et lukket kredsløb, og at der derfor ingen lugtgener vil være.