Plantebaserede fødevarer er på retræte i USA

Arkivfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Markedet for plantebaserede fødevarer har været noget presset i 2023 i USA.
Sidste år oplevede man på det amerikanske fødevaremarked, at de plantebaserede proteiner oplevede et fald i omsætningen, fremgår det af nye tal fra The Good Food Institutes (GFI) årlige State of the Industry Report.
Det beretter nyhedsmediet Just-Food.
I rapporten fremgår det, at der har været en mindre nedgang i den samlede omsætning på 2 procent i forhold til 2022. Et fald, der svarer til en samlet omsætning på 8,1 milliarder dollar (70,2 milliarder kroner). Den samlede salgsmængde faldt med 9 procent.
Trods nedgangen i salgsvolumen fra 2022 til 2023, steg omsætningen for mælkealternativer med 1 procent – faktisk købte 79 procent af de amerikanske forbrugere mælkealternativer igen, hvilket repræsenterer den højeste genkøbsrate blandt alle plantebaserede produktkategorier.
Salget af plantebaserede kød- og fiskealternativer oplevede større tilbageslag. Disse kategorier oplevede et samlet fald 12 procent i forhold til året før, og salgsvolumen faldt med 19 procent.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































