Efter 64 års samarbejde: Agco sagsøger samarbejdspartner

Stemningen har været anspændt igennem en længere periode mellem den amerikanske maskinproducent Agco og indiske Tractors and Farm Equipment Limited (Tafe).

Men efter 64 års samarbejde har Agco nu taget næste skridt og opsagt sin licensaftale med Tafe, der er verdens tredjestørste producent af traktorer. Det oplyser Agco i en selskabsmeddelelse.

Tafe har haft distributionsaftale på markederne i Indien, Nepal og Bhutan samt en licensaftale for intellektuelle rettigheder på markederne i Indien, Nepal, Sri Lanka, Bangladesh og Bhutan, men disse aftaler har Agco nu valgt at annullere.

Agco har ligeledes indledt retssager mod Tafe i Indien grundet uautoriseret brug af Massey Ferguson-brandet efter samarbejdsaftalerne var blevet annulleret.

Læs også