Yding Smedie & Maskiner åbner mandag den 17. marts en ny afdeling i Farre. Det betyder samtidig, at afdelingen i Bredsten har sidste åbningsdag den 14. marts. Flytningen gennemføres hurtigt over en weekend, så kunderne ikke oplever gener.

- Vi tager natten med om nødvendigt. Det er afgørende for os at flytte hurtigt og effektivt, så vi er i drift på den nye adresse uden gener for vores kunder, siger adm. direktør Jeppe Rasmussen.

Åbningen markeres med morgenkaffe, rundstykker og gode tilbud. Der vil være en udstilling af nye og brugte maskiner fra blandt andre Case IH, Krone og Dewulf.

Med flytningen får virksomheden en ensartet profil, da afdelingen i Farre fremover vil hedde Yding Smedie & Maskiner ligesom afdelingen i Horsens.

- En forretning af vores type skal være til stede lokalt, tæt på kunderne, siger Jeppe Rasmussen om beslutningen.

Alle medarbejdere flytter med, og telefonnummer og e-mailadresser forbliver uændrede.