John Deere køber dronefirma
Opkøbet af virksomheden Sentera skal give landmænd bedre adgang til præcisionsdata og avanceret billedanalyse direkte i marken.

Arkivfoto: Daniel Barber
John Deere har købt det amerikanske drone- og billedanalysefirma Sentera for at integrere avanceret felt-scouting direkte i sine digitale løsninger til landbruget.
Sentera, med base i Minnesota, er kendt for sine højopløselige kameraer og software, der gør det muligt for landmænd og agronomer at analysere markens sundhed og identificere ukrudt, sygdomme og stressfaktorer.
- Vi er begejstrede for at få Sentera's talentfulde team med ombord og integrere deres avancerede løsninger i John Deeres værktøjspakke, der hjælper landmænd med at opnå mere med færre ressourcer, siger Chris Winkler fra John Deere i en pressemeddelelse.
Med opkøbet kan Sentera-teknologien nu integreres i John Deeres Operations Center, så data om f.eks. ukrudt automatisk kan omsættes til skræddersyede sprøjteanbefalinger, som sendes direkte til sprøjten.
Sentera fortsætter med at sælge udstyr til både droneproducenter og individuelle brugere. Integration med andre leverandører i John Deere-systemet vil fortsat være mulig.