Danmarks ældste andelsmejeri lukker: Arla forhandler med potentiel køber
Tistrup Mejeri blev oprettet i 1883 som et af Danmarks første andelsmejerier. Næste år lukker mejeriet dog ned i Tistrup og flytter til Taulov.

Tistrup Mejeri blev etableret i 1883 som smørmejeri, men i 2026 lukker det og produktionen flyttes til Taulov. Arkivfoto: John Ankersen
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
En æra slutter i 2026, når Danmarks ældste andelsmejeri Tistrup Mejeri lukker og flytter lokation til Taulov.
Meldingen blev meldt ud i starten af 2024, og Arla, der ejer mejeriet, begrundede det med, at en renovering af stedet vil koste mere end at flytte produktionen til Taulov.
Det beretter JV.dk.
Mejeriet i Tistrup startede som smørmejeri, men i 1960 omlagde man produktionen til primært ost, og mejeriet har i mange år været kendt for ostespecialiteter. I dag er Tistrup Mejeri den mindste enhed i Arla, men trods en snarlig flytning bliver lokalerne i Tistrup ikke lagt øde hen.
Arla bekræfter overfor avisen, at man er i dialog med en potentiel køber, men en tidshorisont for et eventuelt salg er endnu for tidligt at sige.
I april startede den seneste specialproduktion op, og osten, som kommer til at hedde Hyrden, er blevet testet af blandt andre nogle af landets bedste restauranter.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































