Danske Agreena har som det første store jordkulstofprojekt opnået officiel Verra-verificering under den anerkendte Verified Carbon Standard. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Dermed kan virksomheden nu udstede 2,3 millioner kulstofkreditter, baseret på regenerative dyrkningsmetoder på 1,6 millioner hektar i ti europæiske lande.

- AgreenaCarbon-projektet er ekstremt vigtigt, fordi det viser, hvordan jordkulstofprojekter kan skalere. Det dækker enorme arealer på tværs af flere europæiske lande – fra Ukraine til Spanien – og viser bredden og rækkevidden af dets effekt. Ved at anvende VM0042 og sikre de rette protokoller kan vi garantere kvaliteten og integriteten af de genererede kreditter. Det giver os tillid til, at projekterne virkelig har evnen til at vokse, siger Verra’s direktør Mandy Rambharos.

For Agreena er milepælen afgørende:

- Verificeringen af AgreenaCarbon-projektet bekræfter Agreena som en leder inden for regenerativt landbrug og beviser, at kulstofbinding i jorden kan måles, verificeres og stoles på i stor skala, siger adm. direktør og medstifter Simon Haldrup.

Adm. direktør og medstifter af Agreena, Simon Haldrup. Foto: Agreena

Adm. direktør og medstifter af Agreena, Simon Haldrup. Foto: Agreena

Agreena anslår, at projektet allerede har reduceret 1,2 millioner ton CO2 og fjernet yderligere 1,1 millioner ton fra atmosfæren. Flere store europæiske virksomheder, herunder Radisson Hotel Group, har allerede forhåndsbestilt en del af kreditterne.

For landmændene mærkes effekten direkte.

- Samarbejdet med Agreena har virkelig været en gamechanger. Det gjorde det muligt for os at skalere regenerative metoder hurtigere og mere effektivt, end jeg nogensinde kunne have gjort alene. Verra-verificeringen er et klart bevis på seriøsiteten og troværdigheden af AgreenaCarbon-projektet, bygget på de højeste internationale standarder. Som landmand er det motiverende at vide, at vores arbejde bidrager til reel klimaeffekt og er del af en større, meningsfuld indsats, siger den ukrainske landmand Oleksandr Mustipan.

Business