DLG-topchef advarer: - Vi kan ende som nettoimportør i stedet for eksportør

Danmark risikerer at gå fra at være nettoeksportør til nettoimportør af korn.

Så markant lyder advarslen fra Peter Giørtz-Carlsen, adm. direktør i DLG-Koncernen, efter at Landbrug & Fødevarer mandag samlede 4.500 landmænd og branchefolk til stormøde i Odense om regeringens kommende regulering af landbruget.

Her var særligt den nye gødskningslov og regeringens planer om et nationalt sprøjteforbud på dagsordenen.

For DLG handler diskussionen ikke alene om den enkelte landmands mulighed for at dyrke sine marker – Konsekvenserne kan brede sig gennem hele værdikæden, hvis den danske planteproduktion falder markant.

- Vi har været ude at sige, at der er en risiko for, at 20 procent af den danske kornproduktion kan forsvinde som konsekvens af det her, siger Peter Giørtz-Carlsen til Effektivt Landbrug, der fangede direktøren umiddelbart efter stormødet.

Rammer efterspurgte afgrøder

Den nye gødskningslov skal danne rammen for, hvor meget kvælstof landbruget må udlede fra markerne fra 2027.

Landbrug & Fødevarer kritiserer blandt andet, at landmændene allerede nu skal planlægge og så afgrøder til næste sæson, mens de endelige udledningskvoter, virkemidler og kompensationssatser endnu ikke er på plads.

Ifølge Peter Giørtz-Carlsen skaber reguleringen samtidig et paradoks, fordi flere af de afgrøder, politikerne ønsker, at Danmark skal producere mere af, også kan blive hårdt ramt.

- Der er et paradoks i, at man på den ene side gerne vil have mere brødhvede og flere bælgfrugter, mens kvælstofreguleringen på den anden side rammer netop de afgrøder. Det vil også få betydning for grovvarebranchen og DLG som virksomhed. Det er der ingen tvivl om, påpeger han.

Samme budskab fremhævede DLG-direktøren mandag i et opslag på LinkedIn. Her advarede han om, at Danmark kan blive mere afhængig af importerede fødevarer på et tidspunkt, hvor fødevareforsyningssikkerhed står stadig højere på den europæiske dagsorden.

- Der er behov for at stå sammen i erhvervet og insistere på en lovgivning, der er fagligt funderet helt ned på markniveau, og som gør, at vi undgår de utilsigtede konsekvenser for de danske fødevarer, miljøet og landmændene. Den grønne trepart balancerer netop hensynet til dette – og i en hastighed, der sikrer langsigtede løsninger, som skaber reel effekt, siger han blandt andet i opslaget.

Han peger samtidig på risikoen for at svække dansk landbrugs innovations- og konkurrencekraft.

Markplaner før reglerne

En anden bekymring er timingen for lovgivningen.

Den nye regulering træder formelt i kraft 1. januar 2027. Imidlertid skal mange af de afgrøder, som skal leve op til kravene, etableres allerede nu.

Dermed skal landmændene ifølge kritikerne træffe beslutninger uden at kende deres endelige rammevilkår.

- Landmændene sidder lige nu og laver deres markplaner, og så får de reguleringen bagefter. Det er helt usædvanligt, at man gør det på den måde, siger Peter Giørtz-Carlsen og understreger, at det naturligvis påvirker landmændene og deres investeringslyst.

Det er en problemstilling, der kan få betydning langt uden for markbruget. DLG er både leverandør af blandt andet gødning, såsæd og planteværn og samtidig en af landets største aftagere af korn.

Lavere produktion og mindre investeringslyst hos landmændene vil derfor også kunne mærkes i grovvarebranchen.

Frygter afhængighed af import

Bekymringen vokser yderligere, hvis kvælstofreguleringen kombineres med regeringens planlagte nationale sprøjteforbud.

Regeringen arbejder med et erstatningsfrit forbud mod brug af pesticider i sårbare grundvandsdannende områder. Ifølge en rapport fra Miljøministeriet kan omkring 160.000 hektar blive omfattet, mens Landbrug & Fødevarer vurderer, at værditabet på landbrugsjorden kan løbe op i omkring 20 milliarder kroner.

DLG-topchefen efterspørger, at reguleringen i højere grad tager udgangspunkt i lokale forhold og den faglighed, som blandt andet ligger til grund for arbejdet i de lokale treparter. Treparter, der har oplevet at være 90 procent og sågar over 100 procent i mål.

- Hele idéen med de lokale treparter var jo, at man skulle tage den jord ud, hvor det gav bedst mening, så man kunne bevare de produktive jorde og samtidig gøre noget godt for miljøet, siger Peter Giørtz-Carlsen.

Hvis den tilgang bliver tilsidesat til fordel for mere generelle restriktioner, kan konsekvenserne ifølge DLG-direktøren blive vidtrækkende.

- Hvis man bare kører løs og glemmer, at vi har et meget dygtigt landbrug i Danmark, så er det ikke usandsynligt, at vi ender som nettoimportør af korn, hvor vi i dag er nettoeksportør.

Han peger blandt andet på Sverige, hvor fødevareberedskab og oplagring af korn har fået større politisk opmærksomhed i takt med den geopolitiske usikkerhed.

For ham står den danske diskussion derfor i kontrast til en europæisk udvikling, hvor forsyningssikkerhed igen fylder mere, og hvor han vurderer, at Danmark bør følge trop.

Værditab rammer længere ud i kæden

Et potentielt fald i jordværdierne bekymrer også Peter Giørtz-Carlsen.

Hvis et sprøjteforbud gennemføres uden erstatning, frygter Landbrug & Fødevarer, at nogle bedrifter vil få så svækket deres soliditet, at deres mulighed for at investere og udvikle produktionen bliver reduceret.

Det vil også kunne mærkes hos virksomhederne omkring landbruget.

- Hvis der forsvinder værdi ud af landbruget, kommer det til at sætte sig længere ud i systemet. Det er ringe i vandet, siger Peter Giørtz-Carlsen.

Han mener samtidig, at den nuværende situation udfordrer den tillid, som var en forudsætning for den grønne trepart.

DLG bakker fortsat op om omstillingen af landbruget, men efterlyser en regulering, der ifølge koncernchefen i højere grad bygger på faglighed helt ned på markniveau.

- Hvis vi skal arbejde videre med den grønne trepart, kræver det tillid til de aftaler, der bliver indgået med politikerne og forligspartnerne. Kan vi stole på aftalerne, kan vi også løse det her.

Hvilken indflydelse vil et »ja« til lovforslaget have for ReGen-programmet i DLG og i værste konsekvens have for DLG på det danske marked?

- Jeg tror, mit svar til det er, at det ikke gør transformationen mindre nødvendig.

For direktionen i DLG er det centrale spørgsmål ikke, om dansk landbrug skal omstilles, men snarere om reguleringen ender med at give erhvervet mulighed for at udvikle sig. Her mener grovvaregiganten, at det er alfa og omega, at man ikke fjerner en del af det produktionsgrundlag, som omstillingen skal bygges på.